Bendtner må droppe Rosenborg-tur: Tvunget til København

Nicklas Bendtner kommer ikke i spil i Rosenborgs Europa League-kamp torsdag. Den danske angriber skal til retsmøde i København for at få afklaring på afsoningen af sin fængselsdom

Bendtner valgte ikke at appelere sin straf for vold mod en taxachauffør i København. Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen, fortæller mere her. Producer: Martin Lorentsen

Nicklas Bendtner kommer ikke til at spille flere kampe for Rosenborg i år.

Den norske mesterklub skal ellers i vælten mod Leipzig i Europa League torsdag aften, men det bliver uden danskeren, der end ikke er med på flyet til Tyskland.

Han skal i stedet på en helt anden afgang onsdag. Turen går til København, hvor Bendtner skal til et retsmøde for at få afklaret, hvornår og hvordan han skal afsone sin forestående fængselsdom. Det skriver Adresseavisen.

Rosenborgs daglige leder, Tove Moe Dyrhaug, bekræfter dette over for det lokale Trondheim-medie og fortæller videre, at man fra klubbens side ikke har haft nogen indflydelse på, hvornår straffen, der lyder på 50 dages ubetinget fængsel, skal afones.

- Vi må afvente, hvad domstolen siger. Men vi har været vældig klare i forhold til, hvad vi ønsker, over for Nicklas selv, siger Dyrhaug til Adresseavisen.

Beskeden til Bendtner skulle i den forbindelse være et ønske om, at han afsoner så hurtigt som muligt. Men hvornår, det kommer til at ske, bliver altså først afklaret onsdag.

For Rosenborg betyder fraværet af Bendtner dog ikke det store. De nykårede mestre og pokalvindere har ingenlunde haft samme succes ude i Europa, som tilfældet har været i Norge.

I gruppespillet i Europa League er det endnu ikke blevet til et eneste point, hvorfor den sidste runde i puljen er uden reel betydning i forhold til chancerne for videre avancement.

Den mulighed er for længst forpasset, og turen mod syd kan derfor kun bruges til et moralsk rygstød for Rosenborg, der kan slutte året af med et fornuftigt europæisk punktum.

Men det bliver altså uden Bendtner, der skal have afsluttet et helt andet forløb.

Anne Mette Hansen spiller i en af Europas absolutte topklubber, og lønnen er derefter. Kathrine Heindahl (th) driver en web-shop ved siden af jobbet i Odense Håndbold. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Se EM-pigernes løn: Stjerne scorer millioner - lærlingen bor hos mor og far

Foto: Getty Images Sport og Spil Var profileret tv-ekspert: Nu vil han have kvinderne til at underkaste sig mændene

Øjnene har altid været stålsatte. Foto: PR Sport og Spil Var verdens dyreste fodboldspiller: Nu har han kæmpe succes som dj

60 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere