Bendtner på banen igen: - Jeg har taget det som en mand

76 dage efter sin seneste Rosenborg-træning returnerede Nicklas Bendtner til træningsanlægget på Lerkendal

Nicklas Bendtner startede mandag op med Rosenborg efter sin fodlænke-straf. Foto: Erik Eikebrokk
Nicklas Bendtner startede mandag op med Rosenborg efter sin fodlænke-straf. Foto: Erik Eikebrokk

TRONDHEIM (Ekstra Bladet): Natten til 9. september sidste år mistede Nicklas Bendtner besindelsen i Københavns gader og havnede i klammeri med en taxichauffør.

Bendtner blev dømt til at afsone 50 dage i fodlænke. Fredag 22. februar var straffen afsonet.

– Jeg har egentlig sagt det, der skulle siges, og jeg har ikke mere tilføje i sagen.

- Jeg har taget det, jeg skulle, som en mand, og nu ser jeg fremad med fuldt fokus på Rosenborg og fremtiden. Jeg har tilbagebetalt det, jeg skal, siger Nicklas Bendtner efter sin første træning i 2019.

Nyt look
Rosenborg havde flyttet mandagens træning fra den overdækkede Abrahallen nord for Lerkendal til træningsanlægget Salmarbanen lige ved Rosenborgs klubhus og hjemmebanen Lerkendal.

– Det var godt at komme i gang. Jeg har trænet ret meget i København - fra mandag til lørdag fra klokken 11 til 17. Styrke, fodbold, balance eller kondition; alt efter hvad jeg har følt for.

- Det var været en god opstart. Jeg ved, hvad der skal til for at holde formen ved lige.

I fire graders varme og en overskyet himmel var Bendtner iklædt tights, vanter og hue til sin første Rosenborg-træning i 2019. Under huen skjulte angriberen en hemmelighed: En ny frisure.

Et kvarter inden i træningen kastede Lorden huen og viste sit nye kortklippede look frem:

– Håret begyndte at blive langt. Det var min kæreste, som sagde, at jeg burde blive klippet, så det gjorde jeg.

Nicklas Bendtner med ny frisure - og anfører Mike Jensen med sin skjult under huen. Foto: Erik Eikebrokk
Nicklas Bendtner med ny frisure - og anfører Mike Jensen med sin skjult under huen. Foto: Erik Eikebrokk

Ny træner
Bendtner ankom til træningsanlægget, hvor han spiste frokost med holdkammeraterne, i en splinterny el-bil af mærket Smart - med 56 hestekræfter og en topfart på 130 km/t.

Da Bendtner trådte ind på kunstgræsset på Lerkendal omtrent på slaget 10, var det for første gang i 76 dage.

– Jeg glæder mig til sæsonen og er spændt på, hvordan vi kommer til at se ud med det trænerteam og en anderledes form for fodbold end den, vi har spillet før.

- De nye trænere virker meget fokuserede og ydmyge, så jeg tror, at det bliver rigtig godt. Hvis vi kommer til at spille på den måde, de ønsker, så tror jeg, at holdet bliver rigtig godt i år.

Før jul blev Eirik Horneland præsenteret som ny Rosenborg-træner. De første træningskampe, hvor Rosenborg har tabt to og vundet én, har vist et Rosenborg-hold, som offensivt spiller mere direkte i bagrummet og defensivt presser højere og hårdere for at generobre bolden.

– Jeg ved godt, hvad den nye træner forventer af holdet og af mig som enkeltspiller. Nu handler det om at komme ind på holdet og få den nye stil ind under neglene, så jeg er helt klar over mekanismerne, når ligaen starter i slutningen af marts.

Hemmeligt besøg
Mens Bendtner afsonede sin straf hjemme i København, fik han besøg fra Trondheim.

– Ja, både Horneland og sportschef Stig Inge Bjørnebye var der. Jeg synes, at det var fint, at de tog sig tid til at besøge mig.

- Vi havde en rigtig fin samtale. Vi har egentlig de samme forventninger til den nye sæson - både for mig individuelt og for holdet.

Etter den cirka 90 minutter lange træning, som bestod af spil i firkant, afslutnings-øvelser og et intensivt spil ni mod ni på lille bane, ventede et kæmpe pressekorps uden for omklædningsrummet, hvor Bendtner svarede detaljeret på de fleste spærgsmål.

Også på et, der gik på, om han havde modtaget tilbud fra andre klubber i vinter.

– Øh, ikke hvad jeg ved af. Der er ikke så meget at snakke om. Jeg har et år igen i Rosenborg, og jeg er meget glad for de to år, jeg har været her, og kontrakten fortsætter bare, som den skal, siger Bendtner efter lidt betænkningstid og et lusket smil.

Angriber-duel
Den nye Rosenborg-træner ville ikke afsløre, hvad han talte med Bendtner om under det 'hemmelige' møde i København.

– Det var løst og fast. Det var ting, som angår Rosenborg og Nicklas. Det var en god samtale. Det var for at lære ham at kende. Han har jo været i en speciel situation, så vi havde brug for at afklare og diskutere en del ting, siger Eirik Horneland hemmelighedsfuldt.

I 2018-sæsonen spillede Bendtner meget på venstre wing. Noget, som gik voldsomt ud over målscoringen. I 2017 blev han topscorer i Eliteserien med 19 mål, mens han året efter blot nettede fem gange i ligaen.

– Nicklas er i mine øjne en angriber. Så vi får en angriber-duel mellem Nicklas og Alexander Søderlund. Vi har en sund konkurrence på angriber-pladsen, og det tror jeg faktisk, at en klub som Rosenborg er afhængig af, siger træneren.

Ingen særbehandling
På dagen da Bendtners afsoning ophørte, gennemførte de øvrige Rosenborg-spillere et af sæsonens hårdeste træningspas: Den såkaldte 'Rosenborg-test', som trænerlegenden Nils Arne Eggen i sin tid indførte.

Horneland lover, at Bendtner ikke slipper uden om den krævende konditions-øvelse.

– Han kommer ikke til at snige sig uden om, men han kom lidt for sent til at være med til den. Men den skal han igennem. Han er i god fysisk form.

- Nu mangler han bare at få fodbold-intensiteten op og få timing i spillet.

- Så Bendtner får ingen særbehandling i år?

– Nej, det er stor konkurrence om pladserne. Det er, som det skal være i Rosenborg. Det er helheden, der er afgørende. Søderlund og Bendtner spiller angriber-rollen forskelligt. Og det er den, som passer bedst ind på holdet, der kommer til at spille.

Der er ingen særbehandling til Lord Bendtner i Rosenborg, hvor han også må agere boldhenter. Foto: Erik Eikebrokk
Der er ingen særbehandling til Lord Bendtner i Rosenborg, hvor han også må agere boldhenter. Foto: Erik Eikebrokk
 

Se også: Her er Bendtners første ord efter løsladelsen

Se også: Ingen særbehandling til 'løsladt' Bendtner

Nicklas Bendtner kan ikke længere bruges som kantspiller under den nye træner, og der er hård kamp om pladsen som den enlige angriber efter weekendens 5-1-sejr. Foto: Ritzau/Scanpix/Schrøder, Tor Erik Skandinavien - 18. feb. 2019 - kl. 14:36 Ny træner sætter Bendtner på plads: - Han orker det ikke

27 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere