Bendtner rygtet væk: Så kølig er interessen

Nicklas Bendtner kan meget vel stadig kalde sig for Rosenborg-spiller, når transfervinduet smækker i

Her scorer Bendtner et drømmemål for Rosenborg. Meget tyder på at han stadig spiller i klubben når tranfervinduet lukker. Video: AP/SNTV

Det kan vise sig at blive et meget stille transfervindue for Nicklas Bendtner.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Rosenborg endnu ikke fået nogen konkret bud på Nicklas Bendtner.

Og selvom der altid kan ske en udvikling i de sidste dage af transfervinduet, ser det i øjeblikket ud til, at Bendtner meget vel kan ende med at blive i Rosenborg.

Den schweiziske avis Blick bragte i denne uge historien om, at FC Zürich havde fået tilbudt Nicklas Bendtner, og der har ganske rigtig været kontakt med schweizerne, men de samtaler har i skrivende stund ikke ført noget med sig.

Her passer 30-årige Bendtner ikke ind i klubbens filosofi med at købe og videreudvikle unge spillere.

Med på flyet
Da Rosenborg-spillerne onsdag gik ombord på flyet til Makedonien, hvor man skal spille Europa League-playoff, var Nicklas Bendtner med. Og meget tyder altså på, at han også er med på flyet hjem fredag efter kampen mod makedonske Shkendija.

Rosenborg vandt den første kamp 3-1, og med udsigten til en plads i Europa Leagues gruppespil kan det da også give god mening for danskeren at blive i Norge.

Bendtner er efter alt at dømme Rosenborg-spiller lidt endnu. Foto: Ritzau Scanpix
Bendtner er efter alt at dømme Rosenborg-spiller lidt endnu. Foto: Ritzau Scanpix
 

Danskeren har kontrakt med Rosenborg til udgangen af 2019, og nordmændene kan stadig nå at tjene en skilling på angriberen i januars transfervindue. Alt imens giver de sportslige perspektiver fortsat mening for danskeren i dette efterår med et potentielt europæisk gruppespil.

Både Rosenborg og Bendtner havde dog håbet på, at han ville komme til VM med Danmark denne sommer, hvilket ville have forbedret chancerne for at godt skifte. Men Bendtner blev skadet, og landstræner Åge Hareide vurderede, at angriberen ikke kunne nå at blive klar til slutrunden i Rusland.

Nu lader det til, at han må bombe videre i Trondheim.

Bendtner har i denne sæson spillet 18 ligakampe for Rosenborg og scoret fem gange, og det er desuden blevet til tre mål i syv europæiske kampe. 

Se også: Hareides valg: To ekstra spillere udtaget til landsholdet

Se også: Driller Hareide med video: Bendtner og Bjelland med stikpille

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen