Bendtner sætter huset til salg: 'Har ligget i luften han ville smutte'

Nicklas Bendtner har sat sit hus i Trondhjem til salg. Det er uvist, om han leder efter en ny bolig i Norge

Nicklas Bendtners hus i Trondhjem er sat til salg. Foto: Lars Poulsen
Nicklas Bendtners hus i Trondhjem er sat til salg. Foto: Lars Poulsen

Spekulationerne om Nicklas Bendtners fremtid i norske Rosenborg fortsætter med uformindsket kraft.

Danskeren har sat sit hus i Trondhjem til salg, blot 15 måneder efter han købte det for 18 millioner norske kroner (14,2 millioner danske kroner), skriver den lokale avis Adresseavisen.

Bendtner kan ikke være i fred i sit eget hjem. Foto: Stine Tidsvilde Skandinavien - 17. jun. 2017 - kl. 11:13 Bendtners husfred forbi: Folk banker på, råber gennem vinduerne og tager billeder

De norske medier spekulerer ikke overraskende i, at beslutningen om at sætte huset til salg kan betyde et snarligt klubskifte for den danske angriber, der har kontrakt frem til udgangen af 2019.

Kommentator på Adresseavisen, Birger Løfaldli, regner heller ikke med, at Bendtner er der i næste sæson.

- Der har jo været spekulationer hele tiden, men det her får det jo til at eskalere. Det har skabt stor opmærksomhed i Norge, at han sælger huset, siger han til Ekstra Bladet.

- Vi ved jo ikke, hvad der sker. Som hans kæreste fortalte i VG, så er huset jo meget stort, så det kan også være grunden.

- Jeg vil blive meget overrasket, hvis han er der i 2019. Det har jo ligget i luften, at han ville smutte. Jeg troede, han ville smutte denne sommer, men det skete jo ikke, og der blev jeg overrasket.

- Det havde set bedre ud for et halvt år siden, men det begrænser hans muligheder, at han ikke kom til VM, har været skadet og har den voldssag hængende.

Har man hele tiden regnet med, at Bendtner var i klubben på lånt tid?

- Han skulle jo genstarte karrieren og spille fodbold. Han vil nok slutte af i en større liga, siger Løfaldli.

Hos Rosenborg er man vant til den slags spekulationer.

- Sådanne spekulationer er en del af det at være Rosenborg-spiller. Der er altid spekulationer omkring vores spilleres fremtid. Uanset hvem det er. Også Bendtner. Det er en never ending story, siger kommunikationschef i Rosenborg, Trond Alstad, mens han understreger, at klubben er informeret om de flestes spilleres husplaner.

Mægler bekræfter
30-årige Nicklas Bendtner købte ifølge Adresseavisen det 547 kvadratmeter store hus i maj sidste år efter at have boet på hotel siden ankomsten til Rosenborg i marts.

At huset er til salg bekræftes i øvrigt af den norske ejendomsmægler Kent Nergård, der kan glæde sig over udsigten til at score salær på det samme hus to gange inden for to år. Det var også ham, der solgte huset til Bendtner i sin tid.

- Jeg er spændt på at se, om vi får en Bendtner-effekt, når vi skal sælge det. Om der kommer lidt ekstra interesse omkring det. Huset er lækkert og eksklusivt, og vi skal nok få det solgt, siger ejendomsmægleren om huset, der blev bygget i 2008.

Sådan ser Nicklas Bendtners funkisvilla ud. PR-foto: Heatark.no
Sådan ser Nicklas Bendtners funkisvilla ud. PR-foto: Heatark.no

Det er uvist, om Bendtner står til at score en gevinst på salget, da huset endnu ikke er udbudt til salg med en offentligt tilgængelig pris.

Udover hussalg har Nicklas Bendtner også andre ting at se til for tiden. 2. november skal han møde i Københavns Byret - tiltalt for vold mod en taxachauffør efter en bytur i København.

Rosenborg har endnu ikke officielt taget stilling til, om Nicklas Bendtner har en fremtid i klubben, hvis han kendes skyldig i vold.

Philine Roepstorff har sat drømme om en modelkarriere i USA på standby for at være sammen med kæresten i Norge. Foto: Jonas Olufson Skandinavien - 18. okt. 2018 - kl. 09:26 Bendtners kæreste: Han har gjort en del ting, der ikke er efter bogen

Se også: Bendtner i fokus igen - misser træning i Rosenborg

Hvis Rosenborg forventer, at Nicklas Bendtner bliver dømt, så tror klublegende ikke, at klubben lader danskeren spille mere. Foto: Teigen, Trond Reidar/Ritzau Scanpix Skandinavien - 16. okt. 2018 - kl. 06:16 Skal tage beslutningen nu: Tilliden til Bendtner er afgørende

Nicklas Bendtner er ikke uvant med at møde op i retten. Her er han sidste år i Københavns Byret efter sin spirituskørsel. Foto: Mogens Flindt Sport og Spil Bendtners mange skandaler: Hærværk, druk og taxi-tragedier

31 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere