Bendtner-sag afgjort: Her ryger fodlænken på

Nicklas Bendtner starter det nye år med at afsone 50 dages fængsel med fodlænke

Bendtner fik sin dom tilbage i november. Få reaktioner fra retten her. Producer: Martin Lorentsen

3. januar 2019.

Det bliver dagen, hvor Nicklas Bendtner påbegynder sin afsoning af 50 dages fængsel, som han i november blev idømt ved byretten i København.

Det oplyser hans advokat, Anders K. Nemeth, i en mail til Ritzau.

- Til orientering kan oplyses, at Nicklas Bendtner påbegynder sin fodlænkeafsoning 3. januar 2019 og ser frem til at få forløbet vel overstået, skriver advokaten.

Det er Kriminalforsorgen i Danmark, der fører tilsyn med en indsat i fodlænke. Derfor kan det ikke ske i udlandet. Men da den nye sæson i Norge først begynder i slutningen af marts, vil Bendtners afsoning ikke få konsekvenser for spilletid på den front.

Da Rosenborg også røg ud af gruppespillet i Europa League, venter der heller ikke opgør på den scene, hvor de første kampe i knockout-fasen ellers afvikles i februar.

Ved afsoning med fodlænke er det desuden et ufravigeligt krav, at den dømte i hele perioden ikke indtager alkohol eller andre euforiserende midler. Derudover skal Bendtner hele tiden være beredt på, at Kriminalforsorgen kan møde op til uanmeldt inspektion.

Voldsepisoden, hvor Bendtner slog og sparkede en taxachauffør, fandt sted natten til søndag 9. september i år. Den forurettede pådrog sig et dobbelt kæbebrud og blev efterfølgende opereret.

I anklageskriftet lød det, at chaufføren - forud for voldshandlingen - havde kastet en genstand efter Nicklas Bendtner og dennes kæreste, Philine Roepstorff.

Foto: Ole Martin Wold/ Ritzau Scanpix Skandinavien - 11. dec. 2018 - kl. 16:46 Bendtner må droppe Rosenborg-tur: Tvunget til København

Philine Roepstorff driller Nicklas Bendtner gevaldigt på Instagram. Her ses de sammen efter Rosenborgs guldfest i november. Foto: Ole Martin Wold/Ritzau Scanpix Skandinavien - 9. dec. 2018 - kl. 08:43 Kæresten driller Bendtner med sexvideo: 'Behandl mig som en dronning'

Se også: Utålmodige Rosenborg: Kom nu i fængsel, Nicklas

182 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere