Bendtner-træner griner af rygter: - Sådan er det med Nicklas

Nicklas Bendtners norske træner afviser, at danskeren er på vej til Tyrkiet

Her snakker Bendtner om sin første sæson i Norge. Video: VG

Flere medier har de seneste dage sendt Nicklas Bendter til Tyrkiet efter en fremragende sæson i norske Rosenborg.

Rygterne svirrer blandt andet i tyrkiske medier, fordi Bendtner er blevet fotograferet i Tyrkiet henover nytår. Rejsen skyldes dog ikke en forestående transfer.

Det siger Rosenborgs træner, der ikke har meget tilovers for historierne.

- Jeg har bare hørt at der er er nogle spekulationer og griner bare af det. Uanset hvor han dukker op, bliver der spekulationer, siger Rosenborg-træner Kåre Ingebrigtsen til norske VG.

Rejser med kæresten
På sin Instagram-profil lægger Bendtner ikke skjul på sin heftige rejseaktivitet med kæresten Natasja Madsen, og det skaber rygter, medgiver træneren, der dog ikke ligger vågen om natten af den grund.

- Havde der været en fodboldklub på Maldiverne, så havde han sikkert spillet der. Og skulle han tage en tur til London næste weekend, så er vi virkelig i gang. Sådan er det med Nicklas. Vi griner bare af det. Rosenborg har ikke snakket med nogen klubber, siger Kåre Ingebrigtsen.

Ifølge VG er træneren ligeglad, hvor Bendtner befinder sig i sin ferie, når bare han dukker op på arbejde 15. januar, når Rosenborg-spillernes samles igen.

- Det er ingenting som tyder på at, der kommer til at ske noget, siger Ingebrigtsen om et eventuelt salg af danskeren i januars transfervindue.

Nicklas Bendtner skiftede til Rosenborg fra Nottingham Forest i marts sidste år og har siden vundet både mesterskab og topscorerpris i den norske liga.

Rygter har sendt Nicklas Bendtner til Tyrkiet efter en stærk sæson i Norge. Foto: AP
Rygter har sendt Nicklas Bendtner til Tyrkiet efter en stærk sæson i Norge. Foto: AP

Se også: United-stjerne var modelkæreste utro med brystbombe

Se også: Mere hæder til Bendtner: Med på Årets Hold

Hør, hvem Ekstra Bladets Premier League-eksperter peger på til efterårets hold. Sport og Spil 90 minutter om Premier League: Her skal din klub købe ind

17 kommentarer
Vis kommentarer