Bendtners kæreste: 'Taxachaufføren gik amok'

Nicklas Bendtners kæreste har skrevet en besked på Instagram, hvor hun beskriver episoden, der kostede Bendtner en sigtelse for vold

- Det er jo torskedumt, siger Ekstra Bladets sportschef om Nicklas Bendtners seneste kontrovers i det københavnske natteliv. Få svar på her, hvad det kan betyde for Bendtner, hvis han bliver dømt for vold (Producer: Claus Wetzel)

Foto: Ritzau/Scanpix /Ole Martin Wold Skandinavien - 9. sep. 2018 - kl. 22:13 Direktør langer ud efter Bendtner: - Opfør dig ordentligt

Nicklas Bendtner har hidtil været helt stille omkring sigtelsen for vold, han fik efter en episode med en taxachauffør natten til søndag.

Det er han i og for sig stadig, men nu tager kæresten, Philine Roepstorff, imidlertid bladet fra munden.

Det gør hun i et længere opslag på Instagram, hvor hun blandt andet hævder, at taxachaufføren gik amok, da parret forlod taxaen efter en uoverensstemmelse mellem de to og chaufføren.

'Hej alle. Selv om det egentlig ikke var planen så har jeg brug for lige at forklare nogle ting omkring det, der skete natten til søndag…. Aviserne skriver, at taxachaufføren blev overfaldet af Nicklas, men det var ikke ligefrem det, der skete, indleder hun og forklarer så hændelsesforløbet, som hun oplevede det.

'Klokken lidt over to ville Nicklas hjem og sove, mens jeg gerne ville blive lidt længere så det diskuterede vi stadig, da vi satte os ind i en taxa ved Kongens Nytorv. Det skulle være en helt kort tur over til Nicklas, men alligevel kørte chaufføren os to gange i en anden retning end vi bad om. Taxametret viste lidt over 50 kroner, da vi i utilfredshed står af ved Nationalbanken og nægter at køre videre med chaufføren.

Det tyder altså på, at det er en manglende betaling for taxakørsel for lidt over 50 kroner, der er skyld i, at det gik galt natten til søndag. I hvert fald skulle taxachaufføren ifølge Nicklas Bendtners kæreste være ganske ophidset over, at parret forlod taxaen efter det, der må have været en særdeles kort taxatur.

'Det får ham til at gå amok. Han laver en u-vending og speeder efter os og råber ting som luder og bitch og kælling. Til sidst kører han ind foran os og springer ud af bilen og kaster en flaske imod mig. Den rammer ikke, men det er tæt på. Derefter farer han frem mod os, og min mand slår ham en gang og rammer åbenbart meget uheldigt.'

Philine Roepstorff mener, at andre ville have reageret på samme måde, som Nicklas Bendtner gjorde natten til søndag, hvor han altså ifølge kærestens udsagn endte med at slå taxachaufføren.

'Selvfølgelig skal man ikke slå, men det var ikke Nicklas der overfaldt nogen. Han blev forfulgt og forsvarede sig selv og mig. Hvor mange ville ikke have gjort det samme for sin kæreste? De kan sige og skrive, hvad de vil - men at beskytte den, man elsker, når man føler sig truet er ikke forkert i mine øjne. Det var en situation mellem et kærestepar og en taxa chauffør - det har ikke været drengestreger eller dumheder - det har været selvforsvar og jeg tror alle andre havde reageret på samme måde.'

Ekstra Bladet har forsøgt at få kontakt til Philine Roepstorff siden søndag. Ekstra Bladet forsøger ligeledes at indhente en kommentar fra Dantaxi og repræsentanter for Nicklas Bendtner.

Hele opslaget kan ses nedenfor

Nicklas Bendtner ringede søndag formiddag til Rosenborg og orienterede klubben om, at han havde været involveret i en voldsepisode. Foto: Lars Poulsen. Skandinavien - 10. sep. 2018 - kl. 13:20 Nu reagerer Rosenborg: Nedtrykt Bendtner kontaktede selv klubben

Bendtner har efterhånden været i retten nogle gange efter sine episoder med opførsel, som er på kant med loven. Foto: Jens Dresling Dansk fodbold - 10. sep. 2018 - kl. 12:29 Bendtner-skandalen går verden rundt

Skandinavien - 10. sep. 2018 - kl. 16:17 Nu ramler det for Bendtner - fyret af sponsor

Nicklas Bendtner er ikke uvant med at møde op i retten. Her er han sidste år i Københavns Byret efter sin spirituskørsel. Foto: Mogens Flindt Sport og Spil Bendtners mange skandaler: Hærværk, druk og taxi-tragedier

Nicklas Bendtner undskyld for sin spirituskørsel på trappen foran Byretten i København. Foto: Mogens Flindt Sport og Spil Bendtner eller Northug: Hvem er Trondheims skandalekonge?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen