Rosenborg ser ud til at miste sit danske aftryk, efter at klubbens danske anfører, Mike Jensen, har fået fri til at besøge en mulig ny klub.
Det er Adresseavisen, der her til morgen rapporterer, at Mike Jensen ikke deltager i dagens træning, fordi et muligt klubskifte er undervejs. Træner Eirik Horneland bekræfter overfor avisen, at Mike Jensen har fået fri til at besøge en ny klub.
Den nyhed kommer kort tid efter, at det cypriotiske medie Kerkida i aftes rapporterede, at Mike Jensen var på vej til den cypriotiske storklub Apoel.
Apoel styres af den tidligere Rosenborg-træner Kåre Ingebrigtsen, og der er dermed lagt op til en genforening mellem de to under varme himmelstrøg.
Mike Jensen er opfostret i Brøndby og bliver opfattet som et ikon på Vestegnen, hvor han nåede at vinde tre bronze-medaljer, inden han for syv år siden tog turen til Rosenborg.
Tiden i Rosenborg har været karrierens højdepunkt, hvor danskeren har legendestatus og bærer anførerbindet. Med to år tilbage af aftalen på Lerkendal er det imidlertid også givet, at karrieren går på hæld. Med skiftet til Cypern har Mike Jensen udsigt til en yderst lukrativ aftale i et land, hvor skattetrykket er mildt og vejret endnu bedre.
Chok for Tottenham: Kane ude tre måneder
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.