Annonce:
Annonce:

Dansk megasucces: Feberen raser efter drømmestart

Casper Tengstedt har blot været Rosenborg-spiller i tre uger, men danskeren er allerede blevet et kæmpehit i Trondhjem

Tengstedt brillerer i Rosenborg: Scorer hattrick mod Sandefjord
Annonce:
Følg Fodbold

Det kan dårligt gøres mere overbevisende.

Casper Tengstedts entré i Rosenborg har været en succesfortælling uden sidestykke.

Den 22-årige dansker sparkede døren op til Eliteserien med et sådan brag, at det giver genlyd i hele Norge.

Han har spillet to kampe, siden han ankom 1. august. Og mellemregningen hidtil er ren guf for den nye arbejdsgiver.

Tengstedt skulle bruge mindre end 15 minutter på at score i sin debut og fulgte den flotte start op med at score et hattrick i sin næste og seneste optræden.

Det er ikke, fordi det er uvant for angriberen at finde vej til nettet, men det er tilsyneladende uvant for Rosenborg at have fået en så træfsikker herre i folden.

Ifølge Adresseavisen betalte Rosenborg hele ti millioner for danskeren, der i sidste sæson scorede 15 mål for AC Horsens i 1. division, og forventningerne var derfor i den høje ende.

Annonce:

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tengstedt har været en eftertragtet herre i mixed-zone efter sine to første kampe. Foto: Ole Martin Wold/Ritzau Scanpix
Tengstedt har været en eftertragtet herre i mixed-zone efter sine to første kampe. Foto: Ole Martin Wold/Ritzau Scanpix

Hidtil har Tengsted levet op til dem - og mere til!

Birger Løfaldli, der er sportsjournalist på Adresseavisen, som har base i Trondhjem, hvor Rosenborg holder til, beretter om en regulær Tengstedt-feber på de kanter.

- Efter flere tunge år i Rosenborg er Tengstedt en tiltrængt optur. Der hersker Tengstedt-feber i Trondhjem, og hvis det fortsætter, bliver han en af klubbens og ligaens største profiler, siger journalisten til Ekstra Bladet.

Den tidligere norske fodboldspiller og nuværende ekspert på norsk Discovery+, Christian Gauseth, tager endnu større ord i brug om den danske nyerhvervelse.

- Tengstedt har været en åbenbaring i sine to første kampe. Han bliver allerede omtalt som Rosenborgs frelser, forklarer den tidligere Mjøndalen-spiller til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tengstedt har banket fire kasser ind i sine første to optrædener for Rosenborg. Foto: Ole Martin Wold/Ritzau Scanpix
Tengstedt har banket fire kasser ind i sine første to optrædener for Rosenborg. Foto: Ole Martin Wold/Ritzau Scanpix

Annonce:

Popstjernetendenser i Trondheim
De flotte ord fra eksperterne kommer på trods af, at Tengstedt kun har været i klubben i mindre end tre uger. Men bedømt på begyndelsen har angriberen været et transferscoop, og populariteten kan hurtigt nå nye højder.

- Hvis han fortsætter på samme måde, vil det ende med popstjerne-tendenser i Trondhjem, siger Gauseth.

De fremragende præstationer har derfor skabt håb i hele byen, der i flere år har sukket efter succes og store stjerner i den traditionsrige klub.

- Han har skabt optimisme i en by og klub, der de seneste år har lidt under gentagne skuffelser. En type som Tengstedt vil bidrage til at fylde Lerkendal Stadion og sørge for, at entusiasmen i klubben bliver øget markant, siger Løfaldli.

- Bendtner og Bille er så 2017

Selvom Casper Tengstedt har fået en forrygende start på tilværelsen i Trondhjem, er der stadig et stykke vej op til den status, som Nicklas Bendtner endte med at have i klubben.

Det er snart tre år siden, at den tidligere landsholdsspiller forlod Trondhjem, men hans navn hænger stadig fast i og omkring Rosenborg, hvor han scorede 35 mål i 86 kampe.

Annonce:

- Nicklas Bendtner bliver aldrig glemt i Trondhjem. Han har gjort et kæmpe indtryk på godt og ondt. Klubben har haft stjerner som Steffen Iversen, John Carew og Nicklas Bendtner. Tengstedt er ikke på den hylde endnu, men det kan jo se ud, som om hans potentiale rækker til det, siger Birger Løfaldli.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Også Nicki Bille markede sig stærkt for Rosenborg, omend hans tid i klubben også bar præg af negativ omtale og flere disciplinærsager.

Indtil videre har Tengstedt kun leveret positive indslag, og man bør ifølge Disovery-eksperten Christian Gauseth ikke bruge tid på fortidens danske angribere i klubben.

- Glem Nicki Bille og Bendtner. Det er så 2017. Nu snakker alle om Tengstedt.

Der er mange ting, der taler for, at den tidligere Horsens-spiller kan nå helt op på den øverste hylde ifølge de to norske eksperter.

- Indtil videre har han ikke vist nogen svagheder i Rosenborg-trøjen. Han har fart, løber i bagrummet, har evnen til at dukke op de rigtige steder og er en god opspilsstation.

- Det betyder, at modspillerne skal holde ekstra øje med ham, hvilket også giver ekstra plads til medspillerne, siger Løfaldli.

Annonce:

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tengstedts holdkammerater har haft stor glæde af danskeren i de seneste to kampe. Foto: Annika Byrde/Ritzau Scanpix
Tengstedts holdkammerater har haft stor glæde af danskeren i de seneste to kampe. Foto: Annika Byrde/Ritzau Scanpix

De samme kvaliteter ser Gauseth, og eksperten undrer sig gevaldigt over, at der ikke var nogle danske klubber, der viste interesse i den 22-årige dansker.

- Man undrer sig over, hvordan danske klubber ikke kunne se hans åbenlyse kvaliteter.

- Kan man ikke finde ud af fodbold i Danmark? siger Discovery-eksperten drillende.

Rosenborg er ubesejret på tværs af alle turneringer i de seneste ti kampe og håber at fortsætte den stime søndag, når Aalesund gæster Lerkendal Stadion.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Fik du læst:

Vueltaspillet: Se ekspertens udvalgte til 1. etape

Slutspurt før lukketid: Her er AGF's transfer-plan

Helt ny drejning: Stjernen trækker sig

Kæmpe Brøndby-nedtur: Må undvære stjerner

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Nej, Mette - Danmark kan ikke mere nu
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: