Dansk nedtur: Det slutter her

Nicolaj Thomsen, der har én landskamp på CV'et, er færdig i den norske klub Vålerenga

Nicolaj Thomsen vinker farvel til Vålerenga i den bedste norske række. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Nicolaj Thomsen vinker farvel til Vålerenga i den bedste norske række. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Karrieren kører langt fra på skinner for den tidligere landsholdspiller Nicolaj Thomsen.

Den 28-årige midtbanespiller er nemlig færdig i Eliteserie-klubben Vålerenga, når kalenderen viser 1. januar 2022.

Det skriver Dagsavisen.

Det blev altså til 148 dage i den norske midterklub for Thomsen, hvor han aldrig slog til.

Den tidligere FCK'er fungerede mere som en indskifter for sin arbejdsgiver, hvor midtbanespilleren blot fik én kamp med fuld spilletid.

Det var i Thomsens debut mod Tromsø 15. august, hvor han var med til at hente et point med hjem til Oslo.

Siden har den tidligere Nantes-mand haft diverse indhop, og hjemme mod Haugesund scorede han sit første og eneste mål for Vålerenga.

Fra varmen til kulden
Nicolaj Thomsen fik sit store gennembrud, da skagboen tørnede ud for AaB i perioden 2011 til 2016.

Det blev til 151 officielle kampe for aalborgenserne, hvor han scorede 19 mål. Hans præstationer på grønsværen var også med at give ham en landskamp mod Rumænien i 2014.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicolaj Thomsen havde stor succes hos aalborgenserne. Foto: Jens Dresling/Rizau Scanpix
Nicolaj Thomsen havde stor succes hos aalborgenserne. Foto: Jens Dresling/Rizau Scanpix
 

I 2016 blev Thomsen solgt til Nantes for cirka fire millioner kroner. Den franske klub havde haft midtbanespilleren i kikkerten i et års tid, og derfor var der stor begejstring, da Thomsen skrev under på en fireårig kontrakt.

Dog blev det blot til 15 kampe og ét mål i den bedste franske række, og derfor fik Thomsen besked på at finde sig en ny arbejdsgiver allerede efter ét år i storbyen.

Så ringede Ståle
FCK's daværende cheftræner, Ståle Solbakken, var hurtig på aftrækkeren og tøvede ikke med at hente Thomsen til den danske hovedstad for en pengesum på cirka fem millioner kroner i 2017. Og Ståle havde rosende ord til sit nyindkøb.

- Han er en dygtig tovejsspiller med gode offensive løsninger og en konkurrencedygtig defensiv. Han er stadig ung og har mulighed for at udvikle sig selv og holdet. Han er en lidt anderledes type midtbanespiller, end dem vi har i forvejen, så han er en stærk tilføjelse til truppen, sagde nordmanden til FCK's hjemmeside dengang.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nicolaj Thomsen nåede at komme på tavlen fire gange for FCK. Her ses han i jubel efter en scoring mod OB i Parken. Foto: Lars Poulsen
Nicolaj Thomsen nåede at komme på tavlen fire gange for FCK. Her ses han i jubel efter en scoring mod OB i Parken. Foto: Lars Poulsen
 

Men skiftet til 'Løverne' blev ingen succes. En tid med svingede præstationer og flere skader betød, at Ståle Solbakken og FCK ikke forlængede med Thomsen, der engang var en stor profil i Superliagen.

Nicolaj Thomsen optrådte 90 gange for hovedstadsklubben, hvor der blev til fire mål og seks assisst.

I august 2021 røg han så gratis til Norge, hvor den 28-årige midtbanespiller nu er færdig.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

I andet afsnit af 'Agenterne' giver Per Steffensen et indblik i taktikken bag Daniel Aggers kæmpekontrakt med Liverpool i 2012. De forhandlinger forløb nemlig - trods store bud fra Manchester City og Barcelona - ikke ukompliceret.

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.