Dansk sammenbrud: Helt uvirkeligt!

Malmø FF er ude af den svenske pokalturnering efter en mærkværdig kamp

Det gik virkelig ikke godt for holdet med bl.a. Anders Christiansen på holdet. Danskeren går til stålet, hvad også kom til udtryk i en kamp mod Kalmar FF i februar. Mandag måtte han udgå efter to gule kort.

Dansker-klubben Malmø FF var storfavoritter til at gå videre fra deres gruppe i pokalturneringen, men nu er de i stedet ude efter blot to kampe.

Jon Dahl Tomasson måtte se holdet fejle med et 1-0-nederlag til Gais i en kamp, hvor Anders Christiansen fik to gule kort og dermed måtte forlade banen med et kvarter igen.

Dansk modangreb: Prøver de at skade ham?

Holdet fra Skåne var pisket til sejr efter et nederlag mod Västerås fra næstbedste række, men også mod Gais fra samme række måtte de altså strække våben.

- Det er enormt frustrerende, at vi taber sådan en kamp. Der bliver nok ikke meget søvn i aften. Jeg vil ikke kritisere holdets arbejdsindsats og antallet af chancer, vi skaber. Men vi er for uskarpe foran mål, siger den tidligere skarpretter Tomasson.

– Hvis vi ser på kampbilledet, så er det helt uvirkeligt, at vi ikke scorer. Sidste år slog vi målrekord i ligaen, så der er ikke en god forklaring på, at vi er så uskarpe nu. Men vi siger tillykke til Gais med de tre point, lyder det sportsligt fra den danske træner.

Malmø havde spilovertaget og afslutningsstatistikken hed 15-4 i forhåndsfavoritternes favør. Læg dertil hele 13 blokerede skud.

Malmø har trods mange succesrige ligasæsoner ikke haft pokal-heldet med sig - de har ikke vundet turneringen siden 1989.

Du kan læse meget mere om de danske Superliga-lønninger her:

Det så du ikke på tv: Schmeichels gestus til ung dansker

Stopper øjeblikkeligt: Tilbød at blive til sommer

Bagom Braithwaite: Derfor elsker de ham