Dansk stjerne i nødråb: Sælg mig!

Kasper Junker har et tilbud fra Serie A-klubben Crotone, men Bodø/Glimt kræver flere penge. Det skuffer og frustrerer den danske topscorer, der presser på for et skifte

Junker var på pletten i Bodø/Glimts afslutning på en suveræn sæson. Se højdepunkter fra kampen her.

Få eksklusiv adgang til Copa del Rey-kampene som live-tv i Ekstra Bladet+ LIGE HER

Kasper Junker vil fra det nordlige Norge til det sydlige Italien, men Bodø/Glimt kræver kassen for den danske målkonge.

Crotone har budt i omegnen af 11 mio. kr. plus diverse bonusser for 26-årige Junker, men Serie A-klubben har fået en iskold skulder af klubben nord for Polarcirklen.

Den kræver ifølge VG cirka 15 mio. for Junker, der lige nu sidder frustreret oppe i Norge.

- Det er skuffende, at de (Bodø/Glimt, red.) ikke kan finde en løsning, hvor de får det forhandlet igennem. Jeg føler ikke, at de holder, hvad de har lovet.

- De er meget stålfaste i forhold til, hvad de vil have for mig, og de er ikke villige til at forhandle. Det er selvfølgelig frustrerende, for jeg ønsker virkelig denne mulighed, siger Kasper Junker til Ekstra Bladet.

Kasper Junker spillede for Horsens, AGF og Randers FC i Superligaen, men det er i norsk fodbold, at han har fået sit gennembrud. Foto: Jens Dresling
Kasper Junker spillede for Horsens, AGF og Randers FC i Superligaen, men det er i norsk fodbold, at han har fået sit gennembrud. Foto: Jens Dresling

Crotone har udset sig den norske ligatopscorer som redningsmand.

Klubben ligger under stregen i Serie A, men oprykkeren har kun et par point op til redning.

- De vil købe mig som førsteangriber og ser mig som en vigtig del af både overlevelseskampen og den kommende sæson.

- Det er smigrende, at en Serie A-klub ønsker dig som førsteangriber. Der er ikke mange i Skandinavien, der får den chance, og det ikke en mulighed, jeg så komme, hvis vi går et stykke tid tilbage, siger Junker.

Kasper Junker (tv.) kunne lørdag fejre det norske mesterskab efter en suveræn sæson med Bodø/Glimt. Her er topscoreren i selskab med assistkongen Philip Zinckernagel. Foto: Mats Torbergsen/NTB/Ritzau Scanpix Skandinavien Dansker i 'klub' med Messi og Ronaldo: - Vanvittige tal!

Den tidligere Horsens-angriber høvlede mål ind i 2020 og har på den facon levet op til sin del af aftalen med Bodø/Glimt.

Nu håber han, at klubben lever op til sin og accepterer tilbuddet fra Italien:

- Fra dag et sagde jeg, at Glimt skulle være et springbræt til noget større. Det var klubben klar over og indforstået med.

- Da de hentede mig, syntes de, at det var fedt, at jeg havde ambitioner om mere. Den sult kan de godt li’ i Glimt, og det er også derfor, at vi har haft en super sæson.

- Men en konsekvens af sulten er, at andre klubber kan blive interesserede, og der må man kende sin plads i hierarkiet.

Crotone har sendt et forbedret tilbud til Bodø/Glimt med en noget højere videresalgsbonus, men det har ikke været nok for de norske mestre.

- Hvis Glimt virkelig tror på det, skal de sælge mig. Hvis jeg får etableret mig i Italien, og en dag bliver solgt videre, vil det virkelig løb op. De vil få mangedoblet deres investering.

- Det er ikke vildt meget, der mangler i forhold til, hvad de kalder et tilfredsstillende bud.

- Men Glimt må også strække sig lidt i den anden ende, siger Kasper Junker, der i sidste sæson scorede 27 ligamål.

Med en scoring mod AC Milan i Europa League-kvalifikationen gjorde Junker tilbage i efteråret fin reklame for sig selv i Italien. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix
Med en scoring mod AC Milan i Europa League-kvalifikationen gjorde Junker tilbage i efteråret fin reklame for sig selv i Italien. Foto: Daniele Mascolo/Ritzau Scanpix

Den slags afføder naturligvis interesse, og ifølge angriberen er der alternativer til Crotone.

Men kombinationen af en stor liga og muligheden for at få en fremtrædende rolle fra start tiltaler Junker.

Derfor presser han på og håber, at der sker noget, inden transfervinduet smækker i mandag.

Bodø/Glimts daglige leder, Frode Thomassen, siger til VG, at klubben aldrig har stoppet en overgang, som var baseret på et fornuftig og relevant bud.

- Vi har en svært troværdig og god historie, når det kommer til salg af spillere fra Bodø/Glimt til større ligaer.

- Ingen skal være i tvivl om, at vi er en klub, som realiserer spillernes drømme.

Få adgang til Copa del Rey-kampene som live-tv i Ekstra Bladet+ LIGE HER

 

Andreas Cornelius har stort set altid leveret varen i FC København. Foto: Lars Poulsen Transfer FCK må vente på drømmeangriberen

Mustapha Bundu er ny mand i FCK-trøjen. Foto: FCK.dk FC København FCK henter Mustapha Bundu

Domagoj Duvnjak bremses af Magnus Saugstrup. Foto: Mohamed Abd El Ghany/AFP/Ritzau Sdanpix Håndbold Kroatisk ikon efter røvfuld: - Danmark er verdensklasse

18 kommentarer
Vis kommentarer