Danske spillere sendt hjem uden løn

To norske klubber sender i alt otte danske spillere og én dansk cheftræner hjem uden løn

Den tidligere Silkeborg-spiller Sune Kiilerich er en af de danske spillere i norsk fodbold, som er sendt hjem uden løn. Foto: Jens Dresling
Den tidligere Silkeborg-spiller Sune Kiilerich er en af de danske spillere i norsk fodbold, som er sendt hjem uden løn. Foto: Jens Dresling

En række danske spillere og en enkelt dansk træner skal ikke møde på arbejde i deres norske klubber i den kommende tid. Både Strømsgodset fra den bedste række og Arendal fra den tredjebedste har sendt deres ansatte hjem. Uden løn.

De er blevet permitteret, som det hedder. Det er en ordning, hvor virksomheder midlertidigt kan sende ansatte hjem uden at betale deres løn. Til gengæld får de ansatte dagpenge i perioden.

Det er altså gået ud over de tre danskere i Strømsgodset: cheftræner Henrik Pedersen og spillerne Mikkel Maigaard og Marcus Mølvadgaard, skriver lokalavisen Drammens Tidende.

Også i Arendal, der har hele seks danskere på kontrakt, er alle ansatte permitteret. Danskerne er Tobias Arndal,Sune Kiilerich, Andreas Bruhn, Jakob Rasmussen, Magnus Nørby Madsen og Mads Nørby Madsen.

De eneste, der ikke er permitteret, er enkelte, som ikke har ret til dagpenge.

- Der er ikke gjort forskel på nogen, men vi har taget nogle solidariske hensyn, eftersom der er nogle af de ansatte, som ikke har krav på dagpenge, siger direktør Bård Sterk-Hansen til klubbens hjemmeside.

I Danmark har en række klubber de seneste dage også sendt ansatte hjem uden arbejde. De bliver dog aflønnet via statens hjælpepakker, der blandt andet omfatter lønkompensation.

Se også: Fodboldkamp i Sverige gennemført: - Virker mærkeligt
Norges fodboldforbund var ude med aflysningen før UEFA. Foto: Olga Maltseva/Ritzau Scanpix Skandinavien - 18. mar. 2020 - kl. 21:46 Pinlig bommert: - Vi var for hurtige
Se også: Glemmer aldrig den dag: Kunne ikke stå på benene  
7 kommentarer
Vis kommentarer