Dommer brutalt slået til blods: Jeg kan ikke huske anden halvleg

En dommer i den svenske Division 6 blev i weekenden slået til blods af en spiller. - Jeg kan ikke huske noget som helst, siger dommeren om angrebet

En svensk dommer blev i weekenden så voldsomt slået ned i en kamp, at han stadig ikke er kommet sig. Foto: AP/Michael Perez
En svensk dommer blev i weekenden så voldsomt slået ned i en kamp, at han stadig ikke er kommet sig. Foto: AP/Michael Perez

En kamp i den svenske Division 6 i søndags udviklede sig mere end dramatisk.

For selv om der blot er tale om ottende bedste række - hvilket i Danmark svarer til Serie 3 - så var der ualmindelig meget tænding på spillerne.

Også mere end godt er.

For til sidst i kampen i Uppsala mellem Uppsala Inter og Procyron 2 fik Uppsala Inter udlignet til 2-2 i de døende minutter. Og det blev for meget for udeholdets målmand, der straks kom op at toppes med dommeren.

Det resulterede i et rødt kort til målmanden - og en lige højre til dommeren, der faldt bevidstløs om i græsset.

– Han var helt væk og spyttede blod. Jeg var først henne ved ham og lagde ham i aflåst sideleje. Først viste han ikke, hvad der var sket, men lidt efter vidste han, at han var dommer, fortæller en spiller til Aftonbladet.

Det værste der er sket
Samme avis kunne tirsdag bringe et interview med dommeren, der stadig lider efter knockouten.

- Det er helt klart det værste, der er sket mig som dommer. Jeg har ikke været i nærheden af noget lignende før, siger sommeren, der ikke vil have sit navn frem.

Han kan ikke selv huske episoden, da han blev slået i gulvet.

- Jeg har ingen hukommelse om det, der førte op til situationen.

- Jeg kan stadig knapt nok huske, hvad der skete i anden halvleg og resten af aftenen, til jeg forlod sygehuset.

Angrebet har dog ikke afholdt ham fra at fortsætte som dommer - han skal bare lige komme sig først.

- Jeg har det efter omstændighederne godt. Jeg er øm i kæben og i kinden og tung i hovedet. Jeg kan heller ikke koncentrere mig i længere tid ad gangen, uden at jeg må hvile mig bagefter.

- Så lige nu er mit fokus på at kunne vende tilbage til mit normale arbejde, og så må vi se, om jeg skal fortsætte med at dømme. Jeg håber i hvert fald, at jeg kan komme tilbage, siger dommeren.

Politiet i Uppsala har indledt en efterforskning af sagen, og målmanden har efterfølgende undskyldt sin handling flere gange.

Se også: Så skete det igen: Dommer overfaldet i serie-kamp

Se også: Helt fodboldhold suspenderet i grotesk voldssag

Se også: Overfaldet dommer til DBU: Sådan bør I gøre

Se også: Spiller fra 'volds-hold' svarer igen: Vi hjalp dommeren

Se også: Efter grotesk vold: Fodboldbøller får lokal hjælp

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere