Dommer chokerer: 'Lad dem kaste bananer efter dig'

Svensk målmand fik vanvittig besked af dommer, der nu afviser, at der var tale om racisme

Aly Keita fik bizar besked af dommer. Foto: Ritzau Scanpix
Aly Keita fik bizar besked af dommer. Foto: Ritzau Scanpix

Det, der angiveligt var ment som en kæk kommentar til målmanden Aly Keita, rammer nu den svenske dommer Martin Strömbergsson i nakken som en bommerang.

I klubbens egen podcast fortæller Östersunds-keeperen Keita nemlig om sine erfaringer med racisme, og her nævner han blandt andet en episode, der fandt sted sidste år under en kamp mod Sundsvall i Allssvenskan. Det skriver Expressen.

- Jeg er blevet kaldt neger og andre dårlige ting. Sidste år var der en dommer, der sagde, 'hold op med at tale. Gå tilbage til dit mål, så de kan kaste bananer efter dig, fortæller Aly Keita, der har rødder i Guinea.

- Han sagde undskyld, og at han ikke mente det. Men jeg sagde til ham, at det var meget racistisk at sige sådan, og at det ikke er noget, jeg tolererer, siger målmanden og fortsætter.

Tøffe skærer igennem: Sport og Spil Advarer: Han kan koste AGF bronzen

- Jeg tænkte, at det var helt forkert, at han sagde sådan noget. Der gik lidt tid, før jeg forstod, hvad han havde sagt, men så blev jeg utrolig vred, fortæller han i podcasten.

Den svenske avis Expressen har været i kontakt med Martin Strömbergsson, der i dag forklarer, at der var tale om en rigtig dårlig vittighed.

- Jeg kan konstatere, at den gik helt galt. Der var ikke noget racistisk i det, bedyrer dommeren, der understreger, at han sagde undskyld, hvilket Keita bekræfter.

– Han sagde undskyld med det samme på banen, og bagefter havde i en snak i dommernes omklædningsrum. Linjevogtertne var der også. Han sagde undskyld. Jeg sagde til ham, at man ikke kan sige sådan noget, og at jeg aldrig vil acceptere det. Han sagde, at han ikke mente det sådan, og gav mig et kram, hvilket var flot af ham.

Det er ikke første gang, at Aly Keita har dårlige oplevelser på fodboldbanen. Det kan du læse mere om her: Se også: Se videoen der ryster svensk fodbold: Knalder målmand i jorden

Målmanden Aly Keita var i 2016 involveret i en ubehagelig episode, hvor han blev overfaldet under en kamp i den bedste række mellem Jönköping og Östersund. Foto: Tt News Agency/Reuters
Målmanden Aly Keita var i 2016 involveret i en ubehagelig episode, hvor han blev overfaldet under en kamp i den bedste række mellem Jönköping og Östersund. Foto: Tt News Agency/Reuters
 

Se også: Spillere i 2. division kan nu også få korte forlængelser

Se også: - Vanvittig udmelding fra Brøndby