Dommer onanerede foran kvinder

En fodbolddommer i Sverige er blevet dømt for at onanere og blotte sig foran to kvinder

Dommeren har fået 100 dagsbøder, ligesom han også skal betale erstatning til den ene kvinde. Foto: Regis Duvignau/Reuters
Dommeren har fået 100 dagsbøder, ligesom han også skal betale erstatning til den ene kvinde. Foto: Regis Duvignau/Reuters

En unavngiven svensk fodbolddommer, som også har dømt internationale kampe, er blevet dømt for seksuel chikane.

Manden har onaneret og blottet sig foran to kvinder. I det ene tilfælde var det på en skole, hvor ældre unge går, mens det i det andet tilfælde var i en trappeopgang i samme område.

Det skriver svenske Aftonbladet.

Han er i slutningen af 2019 blevet idømt 100 dagsbøder á 230 svensker kroner (166 danske kroner). Desuden har den ene kvinde modtaget en erstatning på 6000 svenske kroner - svarende til 4341 danske kroner.

Retten skriver i dommen, at manden et år tidligere er blevet dømt for en lignende forbrydelse, og derfor er den daglige bøde blevet 'fastsat i et højere antal, end hvad der er normal praksis for at blotte sig'.

Det svenske fodboldforbund kendte intet til dommerens gerninger.

- Jeg kan ikke huske, at jeg har hørt noget om det før, siger forbundets chefjurist Anders Hübinette.

- Jeg vil se på dette. Vi er nødt til at finde ud af, hvilken slags kriminalitet det drejer sig om, og hvordan det påvirker personens evne til at repræsentere svensk fodbold. Det har jeg en forpligtelse til.

Aftonbladet har uden held forsøgt at få en kommentar fra den dømte dommer.

FC Midtjylland bortviste og politianmeldte en ungdomstræner for at sende krænkende beskeder og billeder til mindreårige drenge. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Bortvist FCM-træner tiltalt: Sendte onani-videoer til fodbolddrenge

Sport og Spil Ligaen der rystede hele verden: Skandalernes holdeplads