Drama i Norge: Fodboldlegender uvenner over sex-afsløringer

Claus Lundekvams bog om sit turbulente liv indeholder saftige detaljer om tidligere holdkammerater, deriblandt ikke mindst John Arne Riise

Fedt nok, du gamle ...! John Arne Riise er ikke vildt imponeret over de ting, hans tidligere landsholdskollega Claus Lundekvam har skrevet om i en kontroversiel ny bog. (Foto: AP)
Fedt nok, du gamle ...! John Arne Riise er ikke vildt imponeret over de ting, hans tidligere landsholdskollega Claus Lundekvam har skrevet om i en kontroversiel ny bog. (Foto: AP)

'Greit', eller 'not so greit', som man siger i Norge.

For Claus Lundekvams tidligere landsholdskolleger er det tilsyneladende mestendels 'not so greit', hvad Lundekvam afslører i en ny bog om de skyggesider af livet som højtbetalt fodboldspiller, som han selv i øjensynligt i allerhøjeste grad har bevæget sig i.

Den tidligere Southampton-spiller skriver i sin nye bog 'Claus Lundekvam - En kamp til' om et årelangt overforbrug af alkohol, stoffer og kvinder, ligesom han fortæller anekdoter fra en lang karriere.

Blandt andet anekdoten om baggrunden for, at John Arne Riise og John Carew røg i totterne på hinanden under en landsholdssamling i 2007. Det eskalerede så vidt, at Carew slog Riise i spillerbussen, hvilket blev en kæmpe historie i norsk presse.

Se også: Carew slog Riise ned

Lundekvam fortæller ifølge norsk TV2 i bogen, at det handlede om, at Riise og Carew havde fået gejlet hinande op til en regulær hanekamp, der blandt andet handlede om, hvem der kunne nedlægge flest damer.

Torsdag aften skulle John Arne Riise og Claus Lundekvam så have siddet i samme sofa på det norske talkshow 'Senkveld', men de måtte sidde i sofaen på hver sit tidspunkt, for Riise nægtede at møde Lundekvam ansigt til ansigt.

- I dag vågnede jeg i London i godt humør, og havde 25 ubesvarede opkald og 70 mails. Da tænkte jeg, at der var sket noget. Jeg blev skuffet og kunne ikke genkende mig selv i det, sagde Riise ifølge Norsk TV2 om de passager i bogen, hvor han selv er nævnt.

- Jeg synes, det var unødvendigt af ham af ham at inddrage mig i en bog om hans liv og om, hvordan han har haft det. Det var skuffende, sagde 34-årige Riise, der netop har skrevet kontrakt med en indisk klub.

- Hvad han skriver, må stå for hans regning. Jeg har sagt det, jeg har sagt, og lægger sagen død. Det er ikke noget, jeg vil bruge tid på. Jeg har ikke snakket med ham, og der var en grund til, at jeg ikke ville møde ham, sagde den tidligere Liverpool- og Roma-spiller.

Claus Lundekvam spillede mere end 400 kampe for Southampton, og 40 kampe for det norske landshold. Torsdag gik forholdet til John Arne Riise i stykker. (Foto: AP)
Claus Lundekvam spillede mere end 400 kampe for Southampton, og 40 kampe for det norske landshold. Torsdag gik forholdet til John Arne Riise i stykker. (Foto: AP)

Bagefter var det Lundekvams tur i sofaen, hvor han forklarede sig.

- Jeg føler ikke, at jeg sætter Riise i et negativt lys overhovedet. Det er min bog, og for mig er det gamle nyheder. Men det er en temmelig kendt episode. Jeg ser sådan på det, at de to var unge og lovende, vores to største stjerner, så at de havde en masser kvinder omkring sig var helt naturligt. Det var mere en kompliment end noget negativt, for det er det overhovedet ikke, sagde Lundekvam, der i sin bog blandt andet beskriver, at Riise nogle dage havde besøg af tre-fire kvinder på sit værelse, og at kvinderne hver for sig gik efter en times tid.

Det kan have spillet ind på John Arne Riises humør, at han er forholdsvis nygift. At Lundekvam har provokeret tidligere landsholdskolleger kan der dog ikke være to meninger om. Den tidligere landsholdsstopper beskriver også i bogen, at der på landsholdet var en udbredt tilbøjelighed til gå til prostituerede. Lundekvam gjorde det selv, beskriver han.

Se også: Narko-vanvid: Norsk fodboldstjerne fortæller alt

Hans tidligere landsholdskolleger kan dog slet ikke genkende den detalje, heller ikke daværende landstræner Åge Hareide, der nu om dage træner Malmös Champions League-mandskab.

- Jeg synes, det lyder mærkeligt. Jeg ved ikke, hvornår det skulle være sket, men det er vanskeligt at have kontrol over spillerne hele tiden, siger Hereide til vg.no, hvor også en lang række af Lundekvams tidligere holdkammerater pure afviser, at der har været en udbredt kultur omkring købesex.

11 kommentarer
Vis kommentarer