Flere mål og assist: Kæmpe Bendtner-show

Nicklas Bendtner scorede sit tredje og fjerde mål i de seneste fire ligakampe for Rosenborg og så krydrede han det lige med en assist og et forsøg på stolpen

Nicklas Bendtner sprudlede for Rosenborg i 4-1-sejren, hvor det blev til to mål og en assist af danskeren. Foto: All Over
Nicklas Bendtner sprudlede for Rosenborg i 4-1-sejren, hvor det blev til to mål og en assist af danskeren. Foto: All Over

05. aug 18:00 Rosenborg BK - Kristiansund BK

EliteserienStadion: Lerkendal, Norge Dommer: Svein Moen
Rosenborg BK
4
1
Slut
Kristiansund BK

Se også: Voldsom fremgang: Nicklas Bendtner er fantastisk

Nicklas Bendtner og Rosenborg kiksede i midtugen sæsonens store mål, da de røg ud af Champions League-kvalifikationen.

Lørdag aften spillede den norske topklub så hjemme mod oprykkerne fra Kristiansund i den norske Eliteserie, og det blev en god oplevelse for danskeren, der scorede to mål og lavet en assist foran imponerende 17.214 tilskuere på Lerkendal.

Efter 39 minutter bragte Bendtner Rosenborg foran 2-0 ved at score på straffespark. Det var danskerens syvende sæsonmål, og det tredje i de seneste fire ligakampe.

Den tidligere norske topspiller Kjetil Rekdal var medkommentator på kampen på norsk tv, og han reagerede ved at rose danskeren.

- Meget solidt straffe. Sender keeperen til den forkerte side og sparker hårdt modsat. Som jeg selv ville have sparket det, lød det fra Rekdal på norsk tv.

På mål for Kristiansund stod i øvrigt den 24-årige irer Sean McDermott, der fra han var 16 år, til han var 19 år, spillede som ungdomsspiller i Arsenal - i samme periode Nicklas Bendtner var i klubben.

Bendtner-fotos fra kampen (All Over):


 

Allerede efter 14 minutter havde Pål André Helland bragt Rosenborg foran, mens gæsterne reducerede 13 minutter efter pausen ved Daouda Karamoko Bamba. Kort efter havde Nicklas Bendtner i øvrigt et forsøg på stolpen.

Men danskeren ville ikke stoppe her. Med et kvarter igen gjorde han det til 3-1, og minuttet efter stod han for oplægget til 4-1-målet af Milan Jevtovic. Det var første gang i Rosenborg-tiden, at Bendtner scorede to gange i samme kamp, og han er nu oppe på otte liga-mål.

I overtiden leverede Bendtner endnu en assist, troede han. Men 5-1-målet blev annulleret for offside.

Med sejren så er Rosenborg og Bendtner i toppen af rækken otte point foran nummer to Sarpsborg, der først spiller søndag mod Haugesund.

Den norske liga har ligget stille siden midten af juli, men er nu genoptaget, og der spilles frem til 26. november, hvor guldet deles ud, og det ligner et mesterskab til danskerklubben, der lørdag havde Mike Jensen med i 67 minutter og Jacob Rasmussen i hele kampen.

Sådan så det ud, da Bendtner bragte Rosenborg på 2-0. Fotos: All Over

 

Nicklas Bendtner sprudlede for Rosenborg i 4-1-sejren, hvor det blev til to mål og en assist af danskeren. Foto: All Over
Nicklas Bendtner sprudlede for Rosenborg i 4-1-sejren, hvor det blev til to mål og en assist af danskeren. Foto: All Over

Allerede efter midtugens kamp mod Celtic var der ros fra Rosenborg-træner Kåre Ingebrigtsen.

- Jeg synes, han var strålende i Glasgow, og han var - ligesom resten af holdet - strålende i dag (i onsdags, red.). Han er i voldsom fremgang. Planen var, at vi skulle bruge ham oftere og tidligere.

- Det handler om at sætte ham i scene, for han formår at holde på bolden, og så kan vi sætte spillet derefter. Han har trænet godt og spillet mange kampe, så han er i stand til meget mere end tidligere, sagde Rosenborg-træneren.

Med otte liga-mål så har kun to spillere scoret flere liga-mål end Bendtner i den norske Eliteserie. Det er Stabæks Ohi Anthony Omoijuanfo med 12 mål og Moldes Björn Sigurdarson.

Tilbage i juli blev Bendtner også helt, da han scorede til 3-3 i sidste sekund:

 

Se også: Bendtners store skuffelse: Sker kun én gang ud af 100

Fra La Liga til den japanske 2. division. Den kan Nicklas Bendtner alligevel ikke stikke, men det var hvad Michael Laudrup gjorde i sommeren 1996. Foto: Claus Lunde Sport og Spil Chokeret over Bendtners valg? Her er ti andre gakkede danske transfers

Nicklas Bendtner i hastigt trav sammen med spillerkoordinator Harald Pedersen. Danskeren har netop spist 'lunsj' i 'familjerestauranten' under tribunen. Foto: Tariq Mikkel Khan Sport og Spil Ekstra Bladet i Trondheim: Sådan er Bendtners nye ydmyge liv

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen