Fodbold-stjerne pædofil-mistænkt: Nu rammes han af nye anklager

En ansat fodboldspiller hos de svenske mestre fra Malmö FF er under mistanke for seksuel omgang med mindreårige

Malmö FF's supportere har været på nakken af klubben. Spændende, hvorden  den seneste udvikling får klubben til at agere. Foto: Bildbyraan Photo Agency
Malmö FF's supportere har været på nakken af klubben. Spændende, hvorden den seneste udvikling får klubben til at agere. Foto: Bildbyraan Photo Agency

I september sidste år blev en af det svenske mesterhold Malmö FFs spillere anholdt og sigtet for tilfælde af voldtægt af et barn i fjor. Desuden er han mistænkt for et forsøg på voldtægt på et hotel.

Spilleren blev prompte suspenderet hos de svenske mestre, men da Malmö genoptog træningen efter vinterpausen, var spilleren med på lige fod med klubbens andre spillere.

Det fik klubbens fans til at reagere hårdt og rasende. De ville have spilleren suspenderet igen.

Læs mere om den sag her

Måske fansene nu får deres vilje, for i hvert fald er Malmö-spilleren, ifølge den svenske avis Sydsvenskan, nu mistænkt for yderligere overgreb mod en 15-årig pige.

Malmös direktør Niclas Carlnén har ikke hørt om avisens oplysninger, men det er noget, man tager meget alvorligt i klubben.

- Det skal vi have bekræftet. Jeg leder efter fakta, så jeg kan kommentere sagen ordentligt, forklarer direktøren.

Aftonbladet skriver, at Malmö FF har uddybet omkring klubbens ageren i den kontroversielle sag.

- Medierne er kommet med informationer om yderligere mistanker mod den kriminelle mistænkte. Det er helt nye oplysninger for klubben. Vi er på jagt efter flere oplysninger, inden vi kan kommentere situationen, lyder det.

Klubbens direktør sagde således i forbindelse med, at de tog den pædofili-mistænkte spiller tilbage i træningen:

- Der er selvfølgelig rigtig mange følelser involveret i denne sag. Men som arbejdsgiver skal vi forholde os til fakta, og i Sverige er man uskyldig, indtil man bliver dømt, og det er de forudsætninger, vi må arbejde ud fra, lød det overfor Kvällsposten.

Nu har mester-klubben helt sikkert fået noget nyt at tænke over...

Se også: Dansker laver det forbudte skifte: Kaster de ting efter mig?

Se også: Sveriges bedste dansker skifter til belgisk klub

Se også: Brøndby-flop solgt for småpenge: Nu sælges han for stort millionbeløb

19 kommentarer
Vis kommentarer