Fodboldbølles undskyldning: Det var min tvilling

Flere fodboldbøller er i øjeblikket i retten for uro i november - en enkelt påstår, at han slet ikke var på stadion, men han har en tvillingebror, der ligner...

Fodboldbøllerne, der invaderede banen efter Helsingborgs nedrykning, er nu i retten, men ikke alle erkender deres skyld. Foto: All Over
Fodboldbøllerne, der invaderede banen efter Helsingborgs nedrykning, er nu i retten, men ikke alle erkender deres skyld. Foto: All Over

Der var skandalescener, da Helsingborgs IF tilbage i november rykkede ud af Sveriges bedste fodboldrække i en afgørende playoff-kamp mod Halmstad.

23 Helsingborg-fans stormede ind på banen og flere af dem angreb endda deres egen spiller Jordan Larsson.

Siden har politiet haft gang i arbejdet med at identificere bøllerne, og 11 af dem har erkendt deres skyld og har ikke gjort noget værre, end de kunne slippe med at betale bøder.

Nu er retssagen mod de øvrige i gang - heriblandt seks personer, der invaderede banen. Af dem har tre af dem erkendt, mens resten nægter. En enkelt har en helt særlig forklaring.

Den 25-årige mand, der ifølge politiet tidligere har udmærket sig i hooligan-sammenhæng, han hævder, at hans interesse for fodboldklubben er kølnet meget på det seneste, og han var slet ikke til kampen, fordi han skulle købe en ny gearkasse i Malmö.

- Min bil var vigtigere end HIF denne dag. Og så har jeg en tvillingebror, der er meget ligesom mig, har den 25-årige mand forklaret til Helsingborgs Dagblad.

Og ifølge avisen så skulle det være sandt nok, at manden har en tvilling, mens det er mere uvist, om forklaringen holder.

Først fra onsdag skal de bøller, der overfaldt Jordan Larsson i retten. Den 19-årige angriber, der er søn af stjernen Henrik 'Henke' Larsson skiftede efter Helsingborgs nedrykning til hollandske NEC Nijmegen, mens Henke stoppede som træner og endnu ikke har fundet noget nyt job.

Jordan Larsson blev overfaldet af fodboldbøller efter nedrykningen. Foto: All Over
Jordan Larsson blev overfaldet af fodboldbøller efter nedrykningen. Foto: All Over

Tilbage i november var hele Helsingborgs trænerstab hurtigt på banen for at skille fansene og en overrasket Jordan Larsson ad. Anfører Peter Larsson med fortid i FCK var dengang hurtig til at kommentere skandalen. Han sad i omklædningsrummet, da skandalen brød ud.

- Jeg har fået det fortalt. Det er helt sygt, at det kan ske. Hvordan fanden kan det være, at vi ikke har politi-folk på plads i sådan en situation, sagde Peter Larsson til Aftonbladet.

- Vi ved, at vi må tænke på skrækscenariet. Fansene har været meget frustrerede. Jeg forstår, at de er sygt skuffede, men at de går mod spillere, forsøger at slå eller tage Jordans trøje...de er bare idioter, sagde Peter Larsson.

Se også: Før hooligan-skandale: Spillerne ville give legenden sparket

Allerede tidligere på sæsonen var Helsingborg-fansene været oppe at toppes med Henrik Larsson og hans søn Jordan Larsson.

- Det seneste år har der været episoder med fansene. Når der så kommer sådan en kamp her, og der ligger så meget i luften, og den betyder så meget, så er der meget lille forskel mellem glæde, vrede og katastrofe. Så må man regne med, at nogen kan gå over grænsen. Det bør aldrig være farligt at være spiller eller tilskuer, og det kunne være gået meget galt i dag, sagde anføreren.

Helsingborg har syv svenske mesterskaber på pokalhylderne, det seneste i 2011. Nu står den på fodbold på anden klasse i minimum én sæson og foreløbig ligger man nummer to med 11 point op til Brommapojkarna.

Se også: Sigter svensk legende efter hooligan-invasion

Se også: Dansk oprykningshelt fanget i hooligan-kaos: Vi kunne ikke komme væk

Søndag gik det galt igen i svensk fodbold, da maskerede hooligans angreb Jordan Larsson, efter Helsingborgs nedrykning fra Allsvenskan. Foto: Ludvig Thunman / BILDBYRÅN Sport og Spil Spiller pryglet efter nedrykning: Så rå er svenske hooligans

19 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere