Fodbolddommer tiltalt for overgreb mod 300 drenge: Danskere blandt ofrene

En norsk fodbolddommer er tiltalt for at have forgrebet sig på 300 unge drenge

En fodbolddommer i Norge er varetægtsfængslet og tiltalt for at have forgrebet sig på flere hundrede drenge igennem syv år.

Politiet i Norge har i to år efterforsket sagen om overgreb på op til flere hundrede drenge fra både Norge, Sverige og Danmark begået af en fodbolddommer via chatfora på internettet.

Det skriver både Dagbladet.no, Nrk og VG.no.

Øst politidistrikt, som har stået for efterforskningen gennem to år, beskriver sagen som omfattende.

Således skulle der være beslaglagt store mængder af chatfiler, film og billeder, som har været særdeles tidskrævende at gennemgå.

Ifølge VG har han modtaget og gemt 16.463 unikke videoer.

Det oplyser stasadvokaten Guro Hansson i en pressemeddelelse tirsdag, skriver VG.

Derudover har det også taget langt tid at identificere personerne i videoerne og på billederne, oplyser statsanklageren.

Lokkede med billeder af unge piger
Nu er den unge fodbolddommer, der beskrives som værende i 20'erne, tiltalt. I et dokument på 80 sider beskrives det, hvordan den tiltalte skal have lokket og tvunget flere hundrede unge drenge til blandt andet at udføre seksuelle handlinger med sig selv - mens de blev filmet.

Derefter skulle de sende filmene til dommeren, som lovede seksuelle billeder af sine fiktive karakterer 'Sandra' og 'Henriette' i retur, lyder det i tiltalen ifølge VG.

Ifølge den tiltaltes advokat, så erkender fodbolddommeren de faktiske forhold, men endnu har de ikke taget stilling til alle spørgsmålene om strafskyldighed.

- Vi er klar over, at det er en omfattende tiltale. Den er noget mindre end sigtelsen. Han er selvfølgelig ekstremt ked af det og har hele tiden samarbejdet med politiet, oplyser hans advokat Gunhild Lærum til VG.

Ifølge hende går den unge dommer nu i terapi ved Ila Fængsel, hvor han er varetægtsfængslet.

Levede et almindeligt liv
Umiddelbart levede den tiltalte et tilsyneladende normalt liv med arbejde, venner og dommergerningen som en central hobby.

Men indholdet i tiltalen står i stærk kontrast til det liv og de grove beskyldninger, som han skal have udført.

Overgrebene skulle være begyndt i foråret 2011. Her har han ifølge tiltalen udgivet sig for at være en ung pige og indledt seksuelle samtaler med mindreårige drenge på foraene KIK, LINE og Skype.

Straffesagen mod fodbolddommeren starter 22. januar næste år.

Se også: Den triste historie uden ende: Gascoigne anklaget for sexovergreb

Sydkoreas curlingkvinder i aktion under legene i februar. Foto: Natacha Pisarenko/AP. OL 2018 - 15. nov. 2018 - kl. 06:09 Rædselsregime: Kvindelige OL-stjerner krænket under vinter-OL

Aly Raisman ses her i midten. Hun er blandt USA's dygtigste, kvindelige gymnaster og samtidig én af Larry Nassars ofre. Foto: Ted Shaffrey/AP Anden sport - 6. nov. 2018 - kl. 06:17 Sexskandale kan få alvorlige konsekvenser: 'De fortjener bedre'

Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere