Fodboldspiller afslører: Var beruset i mange kampe på topniveau

Han er landsholdsspiller for Liberia, har spillet UEFA Cup og Æresdivision og mere end 200 kampe i Allsvenskan. Nu erkender han, at han var fuld og beruset i mange kampe

Dulee Johnson her til højre i en UEFA Cup-kamp for AIK (Foto: AP)
Dulee Johnson her til højre i en UEFA Cup-kamp for AIK (Foto: AP)

Han har spillet mere end 200 kampe i Allsvenskan for Häcken og AIK og har spillet i den bedste hollandske og israelske række. Nu er den 31-årige midtbanespiller Dulee Johnson med 25 landskampe for Liberia rykket videre til den norske storklub Molde, og egentlig er det utroligt, at han har kunnet få en karriere på topniveau op at køre.

Nu afslører han nemlig, at han har været både fuld og beruset i adskillige opgør.

- Ja, der er mange kampe, jeg har spillet sådan i Sverige. Der var en masse spillere, der reagerede, men når man er et hold, et vindende hold som i AIK, så vil man have, at den bedste spiller skal spille, siger Johnson ifølge Aftonbladet.

- Hvis det er vigtige kampe, så må han spille uanset hvad, for det betyder meget for holdet. Men det er klart, at jeg kunne se på nogle af deres ansigter, at 'det her er ikke rigtigt', siger Johnson.

- Og somme tider følte jeg da også selv, at jeg ikke gjorde det rigtige over for mine holdkammerater, siger Johnson.

Se også: AIK-spiller anholdt for voldtægt

Se også: Svenske fodboldprofiler får dom for sexkøb

Sport og Spil Portræt: Gale Gascoigne går stadig grassat

Dulee Johnson kom til svensk fodbold i 2006 sammen med blandt andre den senere AGF'er Dioh Williams. Her har han skabt store overskrifter. Ikke mindst da han blev tiltalt for voldtægt, men siden fik erstatning for fejlagtig fængsling.

I dag fortryder han, at han spillede fodboldkampe med alkohol i blodet.

- At have alkohol i blodet og spille fodbold er livsfarligt. Man kan dø på banen. Jeg har været heldig, at jeg stadig lever, siger Johnson.

Se også: Fan-shop håner spiller

Se også: Anfører om fuld dommer til FCK-kamp: 'Han lossede til vores tasker'

Under publikums jubel løber George Best (forrest i midten) på banen for Manchester United. (Foto: All Over) Sport og Spil George Best: Fodboldens femte Beatle

 

28 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere