Forfærdelige billeder: Brækker benet i vanvidstackling

Den svenske forsvarsspiller Jesper Nyholm kommer nok ikke til at spille fodbold lige foreløbigt, efter han var offer for en vanvidstackling

Den svenske forsvarsspiller Jesper Nyholm kommer nok ikek til at spille fodbold lige foreløbig, da han fik trådt sin ankel i stykker i kampen om en løs bold. Foto: Magnus Liljegren / Stella Pictures 
/All Over Press
Den svenske forsvarsspiller Jesper Nyholm kommer nok ikek til at spille fodbold lige foreløbig, da han fik trådt sin ankel i stykker i kampen om en løs bold. Foto: Magnus Liljegren / Stella Pictures /All Over Press

Der er fodboldspillere, der dramatisk smider sig i græsset ved den mindste kontakt, og så er der fodboldspillere, som nok ønskede, at de kunne rejse sig hurtigt igen.

Sådan havde den svenske forsvarsspiller Jesper Nyholm det formentlig, da han efter en halv time af den svenske pokal-kamp mellem AIK og Örebro blev offer for en ankel-brækkende tackling.

Skaden opstod, da Jesper Nyholm jagtede en løs bold i kamp med Örebros nigerianske angriber Michael Omoh. Nyholm ramte bolden først, mens Omoh plantede sin støvle oven på forsvarsspillerens fod.

Der var ingen tvivl hos med- og modspillere, at tacklingen havde meget alvorlige konsekvenser for Jesper Nyholm, og i de efterfølgende øjeblikke ser man flere af spillerne gå og tage sig til hovedet, ligesom dommeren febrilsk vinker lægeholdet ind på banen.

Den var helt gal
Den tidligere Brøndby- og Esbjerg-spiller Michael Almebäck, der nu tørner ud for Örebro, var med i kampen, og han var ikke i tvivl om, at den var helt gal, fortæller han til C More.

- Vi så straks, at benet var i den forkerte position. Det under man ingen spillere. Det er forfærdeligt at se.

Jesper Nyholms holdkammerat Alexander Milosevic, der blev skiftet ind i stedet for ham, havde svært ved at glæde sig over sin tilbagekomst i AIK-trøjen.

- Det var en tragisk anledning. Alle mine tanker er hos Jeppe nu. Den her sejr tilegner vi til ham. Men ja, det var så på den måde, jeg fik min comeback-debut, sagde Alexander Milosevic til Fotbollskanalen.

Den nigerianske angriber var Omoh selv tydeligt berørt efter episoden, der med rette kastede et rødt kort af sig fra kampens dommer, og ifølge hans træner var den vanvittige tackling ikke med vilje.

- Han (Omoh) føler, at han vil kunne nå bolden først, men så kan han godt mærke. at det ikke kommer til at ske, og så går han ind i tacklingen på en uheldig måde, sagde han til Fotbollskanalen.

- Det er utroligt trist sådan noget. Det er ikke meningen, men de går begge ind med fuld fart, og når man har strakt ben, er det ikke godt. Jeg kan se på Omoh, at han er helt ødelagt. Han er godt klar over, at det ikke var nogen god tackling.

AIK vandt i øvrigt pokal-kampen 2-0 og er dermed klar til semifinalen på søndag, hvor de møder lokalrivalerne fra Djurgården.

(Du kan se flere billeder af episoden nederst i artiklen)

Sport og Spil Når spillere går amok: De er historiens værste

Se også: Liverpool-legende fanget i klamt angreb: Spytter på 14-årig pige

Se en anden vanvidstackling, som ikke gav rødt kort, her:

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 Den svenske forsvarsspiller Jesper Nyholm kommer nok ikek til at spille fodbold lige foreløbig, da han fik trådt sin ankel i stykker i kampen om en løs bold. Foto: Magnus Liljegren / Stella Pictures /All Over Press
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen