Gik glip af millioner og klubrekord: - Jeg vil ikke til Kina!

Svenske Djurgården var klar til at sælge Aliou Badji til Hebai China Fortune, men den senegalesiske angriber afviste et skifte og de 36 mio. kr., som han stod til at tjene i kinesisk fodbold

Djurgårdens Aliou Badji mener, at han er for ung til at tage til Kina. Den 21-årige angriber har derfor afvist et rekordskifte. Foto: Christine Olsson/AP
Djurgårdens Aliou Badji mener, at han er for ung til at tage til Kina. Den 21-årige angriber har derfor afvist et rekordskifte. Foto: Christine Olsson/AP

Djurgårdens Aliou Badji har lige sagt nej til 36 mio. kr.

Den 21-årige angriber kunne have skrevet sig ind i Stockholm-klubbens historie som det største salg nogensinde, men han vil ikke til Kina.

Derfor er en handel gået i vasken, og også Djurgården må vinke farvel til omkring 36 mio. kr.

Det var Hebai China Fortune, der ville købe angriberen, der også har tiltrukket sig interesse fra klubber i Tyrkiet, Italien, Grækenland og Frankrig.

Djurgården var klar til at acceptere Hebeis bud på godt 36 mio. kr., men fik sig en slem skuffelse, da angriberen meddelte, at han ikke ville til kinesisk fodbold.

- Det var mange penge for både mig og klubben. Jeg talte med Bosse Andersson (sportschef, red.), og han ville have, at jeg skulle acceptere buddet.

- Men jeg vil ikke til Kina. Jeg er 21 år gammel, og det er for tidligt at tage dertil, siger Aliou Badji til SportExpressen.

Spilleren fra Senegal indrømmer, at det ikke var let at sige nej til så mange penge.

Ifølge SportExpressen ville han have fået en årsløn på 11 mio. kr. netto i de kommende tre år samt en sign on-bonus på lidt over tre mio. kr.

Men Aliou Badji vil blive i Europa, så kan han opnå sin drøm om at blive Afrikas bedste spiller.

- Jeg vil spille i en af top fem-ligaerne. Nu er jeg her i Djurgården, og jeg kommer til at fokusere på det.

- Jeg tror på Gud og beder til, at han gør det bedste for mig, siger den farlige angriber, der håber at blive solgt fra Djurgården i dette transfervindue.

Badji siger til den svenske avis, at sportschef Bo Andersson ikke var så glad for at få nej, selv om den svenske klub siden på sin hjemmeside har fortalt, at den respekterer senegaleserens valg.

- Han blev lidt skuffet og sur. Bosse kunne have lavet den største handel i Djurgården, men jeg vil ikke til Kina.

- Selvfølgelig kan jeg blive den største transfer i Djurgården, men jeg ønsker ikke, at det lige skal blive på denne måde, siger Badji, der scorede otte mål i sidste sæson, hvor han var med til at vinde pokalturneringen med Stockholm-klubben.

Se også: Danskere skal have ny træner: Premier League-boss færdig

Se også: Engelske klubber i kamp om dansk komet

Se også: Skadet Brøndby-stjerne undersøges i denne uge

Glen Riddersholm forlod på kontroversiel vis sin nytiltrådte stilling som sportsdirektør i Vendsyssel til fordel for cheftrænerjobbet i Sønderjyske. Nu giver han sin version af sagen. Foto: Anders Brohus Sport og Spil 'Uærlig’ Glen blev revset efter chokskifte: Det gik ud over min familie

14 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere