Glorværdig karriere stopper med trist besked: 'Det kom som et chok'

Den svenske forsvarsspiller Nils-Eric Johansson stopper sin karriere med øjeblikkelig virkning på grund af hjerteproblemer, og det chokerer hans nu tidligere svenske klub

Nils-Eric Johansson stopper karrieren, da han har hjerteproblemer. Foto: Magnus Liljegren / Stella Pictures
/All Over Press
Nils-Eric Johansson stopper karrieren, da han har hjerteproblemer. Foto: Magnus Liljegren / Stella Pictures /All Over Press

Nils-Eric Johansson var en fast del af Premier League fra 2001 til 2007, men nu er karrieren slut for Johansson. Hjerteproblemer er årsagen til, at den 38-årige forsvarsspiller stopper omgående. Det siger Nils-Eric Johansson til AIK Fotbolls hjemmeside.

- Efter den klare anbefaling fra kardiologen, som analyserede scanningen og derefter i samtale med familie og leder i AIK, vil jeg gerne meddele, at jeg slutter min karriere nu. De sidste par dage har været med blandede følelser, både tristhed og glæde, siger Nils-Eric Johansson.

Meldingen kommer som et chok for sportschef i AIK Fotboll, Björn Wesström.

-  Det kom virkelig som et chok. Det er en meget kedelig besked, og vores tanker er med Nisse (Nils-Eric Johansson red.) og hans familie, siger Björn Wesström til AIK Fotbolls hjemmeside.

Vil blive savnet
Læge i AIK Fotboll, Karol Zyto, siger, at lægestaben i den svenske klub har været med til at støtte Johanssons beslutning.

- Lægestaben i AIK har været involveret i undersøgelsen for at støtte Nils-Eric Johansson, da han modtog denne besked. Fra et medicinsk synspunkt har Nils-Eric Johansson været et eksempel for alle andre spillere, og han vil blive savnet både som spiller og som person, siger Karol Zyto til AIK Fotbolls hjemmeside.

Nils-Eric Johansson som går under navnet "Nisse" har siden 2007 tørnet ud for AIK Fotboll, og her nåede han at spille hele 371 kampe. Johansson har været forbi en del prominente klubber i løbet af karrieren heriblandt Bayern München, Blackburn Rovers og Leicester City.

Johansson nåede at vinde Bundesligaen en enkelt gang med Bayern München i 2000 og et svensk mesterskab med AIK i 2009. 

Foto: Jonas Olufson Boksning - 11. feb. 2018 - kl. 06:44 Mikkel Kessler dropper comeback: Gnisten er væk

Se også: Absurd få tilskuere: Start-debutant viste vejen

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere