Godt nyt til Bendtner: Får ny fodermester - og konkurrenten kan smutte

Nicklas Bendtner kan i den kommende sæson nyde godt af Gjermund Åsens fine pasninger. Eliteseriens assistkonge skifter til Rosenborg, der angiveligt er i dialog med Hammarby om et salg af Alexander Søderlund

Den norske landsholdsangriber Alexander Søderlund kan være på vej væk fra Rosenborg. Bendtners konkurrent er på blokken i svenske Hammarby. Foto: Hakon Mosvold Larsen/ Ritzau Scanpix
Den norske landsholdsangriber Alexander Søderlund kan være på vej væk fra Rosenborg. Bendtners konkurrent er på blokken i svenske Hammarby. Foto: Hakon Mosvold Larsen/ Ritzau Scanpix

Troen på Nicklas Bendtner er stor i Rosenborg.

Den 31-årige dansker angriber, der for tiden render rundt med en fodlænke efter sin voldsdom, er stadig det ubestridte førstevalg i angrebet hos de norske mestre.

Mandag aften solgte Rosenborg den islandske angriber Matthías Vilhjálmsson til Vålerenga, og nu mister Bendtner muligvis sin største konkurrent.

Den jævnaldrende Alexander Søderlund er ifølge det svenske fodboldsite FotbollDirekt på ønskelisten i Hammarby.

Ifølge FotbollDirekt har Stockholm-klubben forhørt sig på angriberen, og der er fortsat kontakt mellem parterne.

- Ingen kommentarer, siger Hammarbys sportschef, Jesper Jansson, til det svenske medie.

Alexander Søderlund, der blandt andet har en fortid i franske Saint-Étienne, vendte for et år siden hjem til Rosenborg.

Han scorede otte mål i Eliteserien, tre flere end Nicklas Bendtner, men fik ikke lige så mange chancer fra start som sin danske angrebskollega.

Den isldanske angriber Matthías Vilhjálmsson, der her ses i en træningskamp mod FCK, blev mandag solgt fra Rosenborg til Vålerenga. Foto: Jonas Olufson
Den isldanske angriber Matthías Vilhjálmsson, der her ses i en træningskamp mod FCK, blev mandag solgt fra Rosenborg til Vålerenga. Foto: Jonas Olufson

Nicklas Bendtner kan i øvrigt glæde sig over, at han i den kommende sæson efter alt at dømme får endnu bedre service end i 2018.

Rosenborg gav tirsdag aften deres tilhængere en forsinket julegave i skikkelse af Gjermund Åsen, som klubben har købt for lidt over tre mio. kr. i Tromsø.

Den 27-årige midtbanespiller var i sidste sæson den spiller i den norske liga med flest målgivende pasninger. Ti oplæg kom der fra Åsens fine fødder.

- Gjermund er først og fremmest en vældig god fodboldspiller. Han har mange målgivende pasninger i sig, er en produktiv pointspiller og ikke mindst en fin gut, siger Rosenborg-træner Eirik Horneland til klubbens hjemmeside.

Nicklas Bendtner har kontrakt med den norske klub et år endnu.

Emiliano Sala var ombord på et fly, der mandag aften forsvandt over Den Engelske Kanal. Den argentinske angriber var på vej til Cardiff, der netop havde købt ham i Nantes. Foto: Stephane Mahe/Ritzau Scanpix Premier League - 22. jan. 2019 - kl. 18:35 Rekordkøbet forsvandt: - Vi forventer det værste

Se også: Var klubbens dyreste: Nu sender Chelsea angrebsflop videre

Disse fire herrer kommer ikke til at figurere på samme managerhold i holdet.dk's turnering i foråret. Det skulle være sikkert og vidst. Foto: AFP Plus Niels slog alle med smart taktik: Det her må du ikke gøre i PL-manager!

Det er ikke kun på banen, at Mikkel Hansen er topscorer. Også i forhold til løn scorer Hansen mere end landsholdskammeraterne. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Millionerne ruller på landsholdet: Her er VM-heltenes guld-lønninger

17 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere