Guldfuglen Bendtner kan indbringe overraskende millioner

Ikke nok med de mange mål så kan Nicklas Bendtner også indbringe Rosenborg millioner, hvis han skulle blive en del af den danske VM-trup. Det lå ikke i kortene, da han kom til fra England

Se det her: Bendtner scorer drømmemål mod Molde (Video: AP /SNTV)

Da Nicklas Bendtner kukkelurede på bænken hos Nottingham Forrest, var der ikke ligefrem VM, der poppede op på lystavlen som det første.

Men mod Polen tidligere på året fik angriberen coemback efter cirka to et halvt års fravær på landsholdet.

Nu kan man næsten ikke forestille sig en dansk VM-trup, hvor Nicklas Bendtner ikke indgår.

Skandinavien - 4. dec. 2017 - kl. 12:28 Kopierer danskers vilde pokal-fejring: Nu raser forbund over nøgen-video

Ændringen skyldes i høj grad Bendtners præstationer hos Rosenborg, som han har anført med sin topscorertitel, og det er blevet til både en supercup-sejr og et mesterskabstrofæ.

FIFA-reglerne fortæller, at klubber, der sender spillere til VM, skal kompenseres. Ved dette VM er puljen hele tre gange større end ved VM i 2014. Den totale sum ligger på over 1,3 milliarder danske kroner.

Guldfuglen Bendtner har haft succes i Norge. Foto: Lars Poulsen
Guldfuglen Bendtner har haft succes i Norge. Foto: Lars Poulsen
 

Kompensationen regnes ud fra, at det koster FIFA 54.000 kroner per dag at få frigivet hver enkelt spiller i forbindelse med VM.

Og den udregning starter fra 14 dage før VM-åbningskampen og varer indtil den dag, hvor den enkelte spillers land bliver slået ud.

Pengestrømmen kan, hvis Danmark blot er med i gruppespillet, gå fra 31. maj til 27. juni, løbe op i 1,5 millioner danske kroner for en enkelt spiller.

Men der er en fordelingsnøgle at tage hensyn til: En tredjedel går til klubben eller klubberne, han spillede for i sæsonen 2016/2017, en tredjedel til den eller dem, han tørnede ud for i indeværende sæson og en tredjedel til den klub, han eventuelt måtte skifte til sommer.

Dermed går nogle af Bendtner-millionerne til Nottingham Forrest, og der kan også ryge et betydeligt beløb til en ny klub, såfremt Bendtner skifter klub til sommer.

Udover Bendtner har Rosenborg også Mike Jensen og australske Alex Gersbach, som kan være VM-aktuelle, fortæller norske Adresseavisen. Skulle alle komme med hiver den norske klub altså mindst 4,5 millioner kroner fra FIFA's kompensationspulje.

Skulle Danmark gå videre så tikker taxametret videre med 54.000 kroner per dag, og det er ligegyldigt, om man kommer på banen eller ej.

Hver enkelt verdensmester kommer til at stå FIFA i mere end 2,2 millioner kroner.

Nicklas Bendtner sluttede året godt af for Rosenborg, og den danske landsholdsangriber kom på tavlen i Europa League. Foto: AP Photo/Boris Grdanoski Europa League - 7. dec. 2017 - kl. 22:59 Mere succes: Brandvarme Bendtner nettede i Europa

27 kommentarer
Vis kommentarer