Han afløser Jon Dahl

Milos Milojevic er blevet ansat som cheftræner i Malmö FF, der for nylig sagde farvel til Jon Dahl Tomasson

Milos Milojevic har store sko at udfylde i Malmö FF. Klubben har under Jon Dahl Tomassons ledelse vundet det svenske mesterskab de seneste to år. Foto: 10600 Andreas Hillergren/Tt/Ritzau Scanpix
Milos Milojevic har store sko at udfylde i Malmö FF. Klubben har under Jon Dahl Tomassons ledelse vundet det svenske mesterskab de seneste to år. Foto: 10600 Andreas Hillergren/Tt/Ritzau Scanpix

Det bliver serbiske Milos Milojevic, der overtager trænersædet i Malmö FF efter Jon Dahl Tomasson.

Fredag er serberen blevet præsenteret som ny træner på et pressemøde.

39-årige Milojevic har senest stået i spidsen for en anden svensk klub, Hammarby, som i december fyrede ham.

Det meste af Milos Milojevics trænerkarriere er foregået i Norden. Hans første to cheftrænerjob var i Island - hos Vikingur og Breidablik. Derefter var han først assistenttræner i svenske Mjällby, som han derefter blev cheftræner for.

Fra 2019 til 2021 var han assistenttræner i Røde Stjerne i hjemlandet, hvorefter turen igen gik til Sverige med jobbet i Hammarby.

Milojevic overtog trænersædet i Hammarby i juni, cirka midt i den svenske sæson, og førte klubben til en femteplads. Men i december blev han så fyret.

Milojevic jagtede det ledige trænerjob i norske Rosenborg og var taget til Trondheim uden Hammarbys tilladelse. Det fandt den svenske klub uacceptabelt, og serberen blev fyret.

Nu skal han så forsøge at føre Malmö FF til klubbens tredje mesterskab i træk. Jon Dahl Tomasson tog guld i begge sine to sæsoner som cheftræner i Malmö FF.

Danskeren sagde kort før nytår efter eget ønske farvel til klubben, som har fire danskere i førsteholdstruppen - Anders Christiansen, som er anfører, Søren Rieks, Jonas Knudsen og Lasse Nielsen.

Hammarby har endnu ikke udfyldt det ledige trænersæde, men torsdag aften kunne den svenske avis Expressen fortælle, at klubben angiveligt er tæt på at ansætte AaB-træner Martí Cifuentes.

AaB har i jagten på en mulig erstatning vist interesse for Thomas Thomasberg i Randers FC, kunne den kronjyske superligaklub fredag morgen fortælle Randers Amts Avis.

Selv siger AaB-sportschef Inge André Olsen fredag til Nordjyske, at man - indtil det ændrer sig - stadig forholder sig til, at Cifuentes er træner i klubben.

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.