Har ikke tabt i 2020: Dansker har særlig succesformel

Philip Zinckernagel har sparket Bodø/Glimt til tops i norsk fodbold. Den 25-årige kantspiller har de seneste år arbejdet meget med det mentale, og åndedrætsøvelser er en del af det daglige program

Se Philip Zinckernagels scoringer i weekendens kamp mod Brann

Ekstra Bladet har sikret sig rettighederne til Bodø/Glimts Europa League-møde med AC Milan. Med Ekstra Bladet+ kan du se kampen fra San Siro torsdag aften.

Han er den mest populære dansker nord for polarcirklen!

Faktisk gør Philip Zinckernagel det så godt i Bodø/Glimt, at den norske fodboldekspert Ole Martin Årst i weekenden kom med et noget utraditionelt forslag.

Efter 3-1-sejren over Brann gratulerede han 12 runder før tid Bodø/Glimt med mesterskabet og sagde, at de godt kunne pynte hele byen op til fest nu.

- Og hejs gerne et dansk flag også for Philip Zinckernagel, lød det fra Årst i udsendelsen FotballXtra på TV2.

Zinckernagel griner, da han hører om ekspertudtalelsen, men den viser, hvor høje tanker nordmændene har om den 25-årige dansker.

Sammen med Bodø/Glimt har han brændt den norske liga af i 2020.

Efter sine to mål mod Brann er Philip Zinckernagel nummer tre på topscorerlisten med 13 scoringer, mens hans 13 oplæg gør ham til ligaens suveræne assistkonge.

Læg dertil tre scoringer i Europa League-kvalifikationen.

Fem hurtige til Zinckernagel

Hvis ikke du var blevet fodboldspiller så…

- Havde jeg nok arbejdet inden for tøjbranchen eller med vin og kaffe.

Mit idol som dreng var…

- David Beckham. Det blev Cristiano Ronaldo undervejs, men det første store var Beckham. Han er en mand, man kun kan være fan af.

 

Den største forskel på danskere og nordmænd er…

- At nordmændene er en smule mere reserverede til at starte med. Men når du lærer dem at kende, er de meget søde.

Den bedste jeg har spillet sammen med er…

- Rent spillemæssigt og teknisk vil jeg sige Alexander Jakobsen, som jeg spillede sammen med som ung i KB. Det var ham, der blev kaldt Mini-Ronaldinho.

 

Mit livs største oplevelse har været…

- Der har været mange, men prøv at spørge mig igen, efter vi har mødt Milan på San Siro.

De fleste forsøger formentlig allerede at glemme 2020, men for Bodø/Glimt og Zinckernagel har det været et annus mirabilis.

Noget af forklaringen skal findes i, at han ikke længere er plaget af efterveerne fra en brækket ankel i slutningen af 2018.

Fysisk er han på 100 procent og har næsten fået fuld spilletid i samtlige kampe.

Det er dog det mentale, som han selv fremhæver og tænker på, når han taler om hårdt arbejde både på og uden for banen.

- Jeg har en super dygtig mentaltræner i Morten Bertolt (tidligere spiller i blandt andet FCK, red.), som jeg har haft i tre-fire år nu. Vi har mange samtaler, og jeg laver også mentaltræning et par gange om dagen.

- Jeg føler, at det har gjort en stor forskel og helt klart har været en af nøglerne til succesen, siger Philip Zinckernagel til Ekstra Bladet.

Den tidligere Superliga-spiller Morten Bertolt, der her er i kamp for FC Vestsjælland mod FCK, er mentaltræner for Philip Zinckernagel. Foto: Jens Dresling
Den tidligere Superliga-spiller Morten Bertolt, der her er i kamp for FC Vestsjælland mod FCK, er mentaltræner for Philip Zinckernagel. Foto: Jens Dresling

Før træning lytter han til en lydfil med meditationsøvelser. Det handler om med åndedrætsøvelser at finde og mærke roen og på den facon kunne være til stede i nuet.

Om eftermiddagen plejer han at tage en omgang mere, og det har hjulpet.

- Det er ikke, fordi jeg er fanatisk omkring det, og at det skal ske på et bestemt tidspunkt. Men det er vigtigt for mig.

- Nu er det svært at måle, men jeg tror på, at min mentale udvikling de seneste sæsoner har været med til at gøre mig til en endnu bedre fodboldspiller, siger Zinckernagel, der lige nu ifølge avisen VG's karakterliste kun er overgået af holdkammeraten Jens Petter Hauge.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Zinckernagels Bodø/Glimt har vundet 16 af de første 18 kampe og har et forspring på hele 16 point. Foto: Fredrik Hagen/Ritzau Scanpix
Zinckernagels Bodø/Glimt har vundet 16 af de første 18 kampe og har et forspring på hele 16 point. Foto: Fredrik Hagen/Ritzau Scanpix

På vej mod historisk mesterskab

Bodø/Glimt er så langt foran, at de skal bruge en kikkert til at få øje på andre i tabellen.

Holdet har ikke tabt en eneste kamp i hele 2020 og har efter 18 kampe et forspring på 16 point til Molde på andenpladsen.

Bodø/Glimt er ikke vant til at være så langt nordpå i stillingen. Godt nok vandt de sølv i 2019, men året før var de ikke langt fra nedrykningsstregen, og så sent som i 2017 spillede de på anden klasse.

- Vi har fået erfaring efter sidste sæsons andenplads. Det var en god sæson, men vi dummede os lidt, og det har vi lært af.

- Og så har vi haft tid til at udvikle spillestilen og holdt fast i det, der virkede, siger Philip Zinckernagel.

Bodø/Glimt spiller langtfra 'Drillo-bold'.

De er blevet kendt for deres underholdende overfaldsfodbold, men er samtidig et velspillende hold, der med deres helt særegne stil har sat mange fodboldhjerter i Norge i brand.

Philip Zinckernagel scorede de to første mål, da Bodø/Glimt søndag slog Brann med 3-1. Foto: Marit Hommedal/Ritzau Scanpix
Philip Zinckernagel scorede de to første mål, da Bodø/Glimt søndag slog Brann med 3-1. Foto: Marit Hommedal/Ritzau Scanpix

Bodø er med sine lidt over 40.000 indbyggere mindre end Næstved. Klubben fra Nordland har vundet pokalturneringen et par gange, men aldrig mesterskabet.

I dette årtusinde har de kørt meget i elevator mellem bedste og næstbedste række, men meget skal gå galt, hvis ikke det skal blive til et historisk mesterskab.

En klub fra det nordlige Norge har aldrig vundet ligaen. Først i 1972 fik hold fra Nordland, Troms og Finnmark lov til at rykke op i den bedste række.

Tidligere mente man ikke, at hold fra nord ville kunne konkurrere på samme niveau som hold fra syd, men i 2020 synes det modsatte at være tilfældet …

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Philip Zinckernagel har tidligere spillet Superliga i SønderjyskE. Han har også optrådt for HB Køge og Helsingør. Fodboldopdragelsen fik han i FC Nordsjælland, men nåede ikke længere end bænken i Farum-klubben. Foto: Jens Dresling
Philip Zinckernagel har tidligere spillet Superliga i SønderjyskE. Han har også optrådt for HB Køge og Helsingør. Fodboldopdragelsen fik han i FC Nordsjælland, men nåede ikke længere end bænken i Farum-klubben. Foto: Jens Dresling
 

Ikke hjem til Danmark endnu

Philip Zinckernagel skal snart træffe en stor beslutning.

Kontrakten med Bodø/Glimt udløber til nytår, og hans fremtid er et stort tema i fodbold-Norge.

- Jeg bliver spurgt meget til det af medierne, men jeg har ikke rigtig taget stilling til det endnu. Jeg har en agent, der tager sig af de ting, og så prøver jeg selv at slappe lidt af og bruge al min energi på kampene.

- Men det er helt klart spændende, og jeg fornemmer, at der er masser af interesse, siger Philip Zinckernagel, der på rygteplan er blevet knyttet sammen med FCK.

- Det er ikke noget, som jeg selv har hørt, og Superligaen er ikke så realistisk. Jeg drømmer om en større liga, om et nyt eventyr, så jeg vil sige, at chancen for, at jeg kommer til Danmark nu, er meget lille.

Bodø/Glimt er naturligvis meget interesserede i at forlænge med succesdanskeren, og døren er ifølge Zinckernagel ikke lukket, selv om det meste peger imod et skifte:

- Jeg har det godt i Bodø, så hvis ikke der dukker noget interessant op, vil jeg ikke udelukke, at jeg bliver her en smule længere.

- Det er et godt sted. Selv om vi langt nordpå, er det ikke sådan, at det er en by i Rusland.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Bodø/Glimt skal forsøge at sende Zlatan Ibrahimovic og Milan ud af Europa League. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Bodø/Glimt skal forsøge at sende Zlatan Ibrahimovic og Milan ud af Europa League. Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Nu venter Zlatan: 'Vi parkerer ikke bussen'

Det er den største kamp i klubbens historie. Sådan en man før i tiden ikke en gang turde drømme om i Bodø.

Torsdag aften møder nordmændene selveste AC Milan på San Siro i Europa League-kvalifikationens tredje runde.

- Uanset hvordan det går, bliver det en oplevelse. Vi møder en af de største klubber i historien på et af de mest legendariske stadioner. Det bliver fedt, siger Philip Zinckernagel, der forventer, at det unge Bodø/Glimt-hold tager deres offensive, aggressive stil til Milano:

- Der vil sikkert komme faser, hvor vi vil blive trykket tilbage, men vi skal ud og gøre et ærligt forsøg. Vi kommer helt sikkert ikke til at parkere bussen.

Bodø/Glimt har også Kasper Junker i truppen.

Den tidligere Horsens-angriberen har scoret 11 gange i ligaen i denne sæson, men har på det seneste døjet med knæproblemer og har ikke været en del af truppen de seneste kampe.

Ekstra Bladet har sikret sig rettighederne til Bodø/Glimts Europa League-møde med AC Milan. Med Ekstra Bladet+ kan du se kampen fra San Siro torsdag aften.

Den fodboldglade vært måtte stå med den forkerte baggrund. Foto: Agnete Schlichtkrull/DR SønderjyskE Komisk DR-brøler: 'Skylder vist kvajebajer'

Det går godt for det nyopstartede kvindehold i Malmö FF, som har scoret hele 96 gange i seks kampe. Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix Skandinavien Vanvittige cifre: 96-0!

AS Roma er blevet taberdømt efter en fejl i registreringen af en spiller. Foto: Gregorio Borgia/AP Italiensk fodbold Taberdømt for dum fejl

Mikkel Redder leverede en stor kamp i Randers. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix Sport og Spil Én regel skal ændres!

11 kommentarer
Vis kommentarer