Helbredet driller - løber fra aftale

Åge Hareide var enig med Rosenborg om at starte 1. august, men helbredet fik ham på andre tanker

Åge Hareide bliver ikke Rosenborg-træner i denne omgang. Foto: Jens Dresling
Åge Hareide bliver ikke Rosenborg-træner i denne omgang. Foto: Jens Dresling

Danmarks tidligere fodboldlandstræner Åge Hareide var nået til enighed om at overtage trænerjobbet i Rosenborg fra 1. august, men har nu ombestemt sig af helbredsmæssige årsager.

Det oplyser den norske klub på sin hjemmeside.

Parterne skulle onsdag mødes for at afslutte forhandlingerne om overtagelsen af jobbet, men Hareide er ikke længere interesseret.

- Vi havde en mundtlig aftale med Åge Hareide, men den har han trukket tilbage på grund af helbredet. Vi er skuffede over beslutningen, men respekterer selvfølgelig, at sundhed kommer først, siger klubbens sportschef, Mikael Dorsin.

- Jeg kender mange mennesker i Trondheim og taler med mange, men der har ikke været nogen formel kontakt, nej, siger Åge Hareide til Eurosport og fortsætter:

- Da der blev spekuleret i det tidligere, sagde jeg straks, at jeg for nylig blev opereret i mit knæ. Så jeg skal bare genoptræne og få orden på knæet igen. Det har jeg sagt før, og det er den samme situation nu. Jeg kan ikke være fodboldtræner nu.

Den tidligere assistenttræner Trond Henriksen får nu ansvaret for at lede Rosenborg igennem 2020-sæsonen, mens klubben leder efter den kommende permanente træner, oplyser klubben.

Hareide havde kontraktudløb som Danmarks landstræner denne sommer og skulle have sluttet af med EM-slutrunden, men den blev udsat til sommeren 2021.

Hareide opereret: Må udsætte job

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.