Helt skørt: Fik gult kort – for fansenes skyld

Svenske Elfsborg slog rekorden for flest advarsler på en sæson, da Allsvenskan sluttede lørdag

Deniz Hümmet afslutter på Anders Lindegaard i sæsonens sidste kamp, som Hümmet og Elfsborg vandt 2-1. Foto: Lars Dareberg/TT/Ritzau Scanpix
Deniz Hümmet afslutter på Anders Lindegaard i sæsonens sidste kamp, som Hümmet og Elfsborg vandt 2-1. Foto: Lars Dareberg/TT/Ritzau Scanpix

Resultamæssigt blev 2019-sæsonen noget jævn i det for IF Elfsborg, der sluttede som nummer otte i Allsvenskan.

Alligevel kommer danskerklubben fra Borås til at sætte et lille mærke i historiebogen om svensk klubfodbold. Det sørgede Jesper Karlsson og siden Per Frick for i overtiden af sæsonens sidste kamp ude mod Helsingborg lørdag.

Og så endda på voldsomt usportslig facon!

For begge gange tillod de sig ved frispark til Helsingborg at skyde bolden væk, så dommer Joakim Östling ikke havde andre valg end at tildele dem gule kort.

Karlsson og Frick havde dog deres grunde, og det skulle i lige så høj grad være for tilskuernes skyld som deres egen. Ja, vel egentlig udelukkende for tilskuernes.

For de to gule kort var holdets 84. og 85. i sæsonens 30 kampe! Og det er rekord i svensk fodbold. Den hidtidige rekord blev tangeret i 75. minut af Stian Gregersen, hvilket havde fået tilskuerne til at juble, ligesom de buhede, da samme Gregersen tidligere i opgøret ikke fik et gult kort i en episode, hvor han nok kunne have tilegnet sig den.

- Jeg hørte, hvordan fansene buhede, da Stian ikke fik en advarsel, hvordan de jublede, da Deniz (Hümmet, red.) fik et gult kort tidligere i kampen. Ville de have den rekord, så skulle de få den, sagde Karlsson til Borås Tidning efter kampen.

Simon Strand i aktion for Elfsborg tidligere på sæsonen. Han har samlet lidt kort til sig, som året er skredet frem. Foto: Adam Ihse/TT/Ritzau Scanpix
Simon Strand i aktion for Elfsborg tidligere på sæsonen. Han har samlet lidt kort til sig, som året er skredet frem. Foto: Adam Ihse/TT/Ritzau Scanpix
 

Så kan man grine eller græde over det.

85 gule kort på 30 kampe er voldsomt. Simon Strand topper statistikken med 12 kort i 25 kampe, mens Per Frick er nummer to med ni gule kort. Også danske Kevin Stuhr-Ellegaard og Frederik Holst er repræsenteret med tre hver. Til gengæld har Elfsborg kun fået tre røde kort i hele sæsonen.

Det er omvendt imponerende for et hold, der tilsyneladende godt kan gå til vaflerne.

Cheftræner Jimmy Thelin, der fik en 2-1-sejr over Helsingborg at gå på vinterferie med, vidste ikke helt, hvordan han skulle forholde sig til det.

- Jeg tænkte ikke så meget over det der. Det er klart, at der findes nogle kort, som vi kunne have undgået i år, kom det tørt fra ham.

En hurtig gennemgang af de 30 ligakampe viser, at udekampen mod Sundsvall 26. august (seks gule) og hjemmekampen mod Häcken 2. juni (fem gule plus et rødt) var topscorerne, mens Elfsborg to gange i sæsonen lykkedes at komme fra banen helt uden gule eller røde kort.

Se også: Modstanderen græd: Uhyggelig skade i nat

Se også: Magtdemonstration af danske Frederik i nat

Se også: Ronaldos mor: Han er offer for mafia

Nicklas Bendtners historie rummer dramatiske nedture og forsider af de forkerte grunde. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Råt for usødet: Så saftig bliver Bendtners bog

Det er slut med kejserlig løn i Brøndby. Foto: Liselotte Sabroe Sport og Spil Brøndbys dilemma: Kan tvinge Kaiser ud

1 kommentar
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere