Her er Bendtners reaktion på dommen

Nicklas Bendtner vil ikke bruge mange ord på den voldsdom, han fredag modtog i Københavns Byret

50 dages ubetinget fængsel, et krav om erstatning 11.350 til offeret og usikkerhed om fremtiden.

Det var nogenlunde hovedpunkterne på en nedslående fredag for Nicklas Bendtner.

Bendtner blev idømt fængsel for at have udøvet vold mod en taxa-chauffør, da han i starten af september med kæresten Philine Roepstorff ved sin side kom op og skændes med en chauffør omkring en taxa-tur.

Det udviklede sig ifølge rettens dom så voldeligt, at Bendtner fik en ubetinget straf for vold. En straf, han valgt at anke på stedet.

LÆS ALT OM DETALJERNE HER.

Bendtner havde intet at sige, da han forlod retten fredag, men han har knyttet et par enkelte ord til dommen på sin Instagram-profil.

- Jeg har ikke så meget at sige. Ikke andet end, at jeg selvfølgelig anker. Mine tanker resten af dagen skal gå til guttermanden Lars Høgh. Alt det bedste til dig og dine kære, Lars, skriver Bendtner med henvisning til den tidligere landsholdsmålmands kræftsygdom.

Rosenborg bakker op
Det er endnu uvist, hvornår sagen skal for landsretten, men uanset hvad modtog Bendtner massiv støtte fra sin klub Rosenborg efter dommen.

Her venter ingen fyreseddel, lyder det fra nordmændene, der i stedet støtter Bendtner fremadrettet.

- Han fortsætter som fodboldspiller i Rosenborg Boldklub. Vi tager vare på Nicklas, og så er der et retssystem, der dømmer Nicklas, siger daglig leder Tove Moe Dyrhaug til TV2.

Også de lokale sponsorer holder ved i deres sponsorat trods dommen. Det kan du læse mere om her.

Nicklas Bendtner kan sagtens spille på det danske landshold, når han har afsonet sin straf, er meldingen fra DBU. Foto: Lars Poulsen Landsholdsfodbold - 2. nov. 2018 - kl. 16:27 Klar besked fra DBU efter Bendtner-dom: - Det er rigtig skidt

Se også: Video afspillet i retten: Sådan skubbede Bendtner chauffør

333 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere