Hun får sin 12. hjernerystelse - nægter at stoppe

Norske Guro Pettersen skal lige sunde sig, efter hun mandag knaldede hovedet ind i stolpen, men så er hun også klar igen

Guro Pettersen lader sig ikke slå ud af en hjernerystelse eller to. Privatfoto
Guro Pettersen lader sig ikke slå ud af en hjernerystelse eller to. Privatfoto

Bolden svæver hen over hende - med kurs mod overliggeren.

Vålerenga-målmanden Guro Pettersen har set den, har luret dens bane og føler sig sikker på, at hun kan få fingrene på den, selvom den sidder helt oppe i målhjørnet.

Så hun strækker armen ud og glemmer i samme moment, hvor stolpen står.

Hun banker hovedet ind i den, mens bolden tager overliggeren. Guro har slået sig, og hun bliver liggende på græsset.

Siden viser det sig, at hun har pådraget sig en hjernerystelse, og en pause venter, før den 27-årige spiller kan genoptage karrieren.

Det er nu ikke noget, der ryster hende, for Guro har prøvet det før.

11 gange for at være helt præcis.

- Herregud, hvor var det fedt at spille fodbold igen. En skam det kun varede 30 minutter, skrev hun lettere sarkastisk på sin Insta-story mandag med tv-klippet af situationen.

Træningen var hendes første, efter hun 13. april i en ligakamp blev skadet - med en hjernerystelse.

- Man bliver jo vildt frustreret. Men det er næsten også til at grine af. Det er bare anden gang i karrieren, jeg er stødt ind i stolpen. Det er sygt uheldigt, siger hun til avisen Verdens Gang.

Hun afviser, at hun dermed er ved at stoppe karrieren.

- Det er der mange, der mener, jeg bør gøre. Men jeg har ingen planer om at stoppe, for fodbold er det bedste, jeg ved, siger hun og bliver bakket op af professor Lars Engebretsen, der er anerkendt som en af Norges fremmeste eksperter i hovedskader.

- Hvis man er helt restitueret efter en hjernerystelse, er det ikke nødvendigvis mere skadeligt at pådrage sig en ny. Og at få sin 12. hjernerystelse er heller ikke farlig i sig selv. Det kommer helt an på hvor alvorlige, de forskellige hjernerystelser har været, siger Lars Engebretsen til avisen.

- Det handler om at gøre de rigtige ting, når det sker. Jeg har været god til at tage det roligt og ikke starte træningen igen for tidligt, fortæller Guro Pettersen.

Som en anden Petr Cech har Guro fået designet en speciel hovedbeklædning til at skærme hende, når hun slår sig. Og det gav bonus mandag.

- Den hjalp utroligt meget. Uden den var det gået meget værre, tror jeg. Det var hjelmen, der ramte stolpen først. Så det var godt, jeg havde den på, siger hun.

Se også: Eriksen i fornemt selskab: De er Zidanes yndlinge

Se også: Voldsomme tal: United væltet af tronen i Premier League

Se også: Fodboldstjerne giver op: Skal to år i fængsel

Se også: Enorm tragedie: Topspiller død efter busulykke

Juanito overfor Allan Simonsen. Foto: Colorsport/REX/Shutterstock Sport og Spil Da Real Madrid-legenden døde, sørgede de også i Barcelona

Hallen, hvor de bedste speedskatere i verden mødtes for et år siden for at kæmpe om olympisk guld, står nu tom. Ikke en gang Sydkoreas egne speedskatere træner der. foto: AFP/Ritzau Scanpix Sport og Spil - Det er sørgeligt at se: OL-byen forladt et år efter OL

Pablo Osvaldo scorede fire mål i 14 landskampe - heriblandt et eminent et af slagsen i 2-2-kampen mod Danmark i 2013. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix Sport og Spil Ballademageren fra helvede: Han brændte alle sine broer

58 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere