Hylder Jon Dahl: Det vidste jeg ikke om ham

Jon Dahl Tomasson er en populær herre hos sin nærmeste chef, der især roser én kvalitet ved sin danske cheftræner

Jon Dahl og Malmø klar til CL-gruppespil trods nederlag - se højdepunkterne her

Jon Dahl Tomasson har kun været cheftræner i Malmö FF i halvanden sæson, men han kan allerede sætte flueben ud for to vigtige bedrifter: Holdet genvandt det svenske mesterskab i 2020, og for et par uger siden kvalificerede det sig til Champions Leagues gruppespil.

Hos sine overordnede er han da også en populær herre. Det gælder eksempelvis sportschef Daniel Andersson. I et interview med Aftonbladet roser han især sin danske cheftræner for én ting.

- Han har en enorm grundighed. Næsten perfektionisme, som jeg ikke rigtig vidste, at han havde. Han er virkelig omhyggelig, siger Andersson om Jon Dahl Tomasson.

Foto: Jonas Olufson
Foto: Jonas Olufson
 

Spørgsmålet er, om Tomassons grundighed er nok til at sikre Malmö FF endnu et mesterskab i denne sæson. Holdet er en del af en tæt guldkamp, hvor fire mandskaber kun adskilles af tre point. MFF ligger aktuelt på tredjepladsen.

I Champions League har Tomasson og co. fået en svær lodtrækning. Malmö møderChelsea, Juventus og Zenit fra Skt. Petersborg i gruppespillet.

Brug for manager-hjælp? Ekstra Bladets ekspert guider dig ($)