Indkøb afsløret på Tinder

24-årige Elisabeth Almhjell opdagede, at Rosenborg-emnet var lige i nærheden, og på den måde afslørede hun Åge Hareides seneste tilgang

Rosenborgs nyindkøb blev afsløret på noget utraditionel vis. Arkivfoto
Rosenborgs nyindkøb blev afsløret på noget utraditionel vis. Arkivfoto
Følg Fodbold

Se Barcelona og Real Madrid spille i den spanske pokalturnering i Ekstra Bladet plus. Det kan du gøre lige her(+).

Normalt er det garvede transferjournalister, der afslører store spillerhandler, når Åge Hareide og andre store trænere får tilgang af nye spillere.

Søndag aften var det imidlertid 24-årige Elisabeth Almhjell fra Trondheim, der kunne afsløre, at det nu måtte være meget tæt på et skifte til Rosenborg for den svenske offensivspiller Stefano Vecchia, der har været rygtet til klubben siden november.

På dating-appen Tinder havde hun nemlig fået besked om, at 25-årige Stefano var lige i nærheden.

- Det er helt overlegent arbejde af Elisabeth det her, siger VG-journalisten Arilas Berg Ould-Saada, der fik tilsendt et screenshot fra den unge kvinde.

- Han ser meget godt ud, så der kan være muligheder for ham i Trondheim. Vi vil tro, at der tikker et par matches ind allerede, griner journalisten.

Til Trønder-Avisa fortæller Elisabeth da også, at hun swipede til højre på fodboldspillerens profil som tegn på, at han godt kunne være tiltrækkende. Og på Twitter forklarer hun, at tilnavnet 'Tinderhøne' fra veninderne endelig kom til sin ret.

 

Vechhia blev officielt præsenteret i Rosenborg mandag og kan selv godt se det sjove i afsløringen.

- Jeg må bare grine ad det, siger Vecchia, der blev opdaget af Elisabeth blot ti minutter efter at være landet i lufthavnen.

Vechhia scorede i sidste sæson 12 gange i 26 Allsvenskan-kampe for Sirius, og med kontraktudløb skifter han gratis til Rosenborg, der i 2020 blot blev nummer fire i Eliteserien.

 

Om Elisabeth kommer til at se Vecchia på stadion, er dog tvivlsomt. Hun har således sæsonkort til Stjørdals Blinks kampe i den næstbedste norske række.

Skæbnen vil dog, at Stjørdal Blink 20. februar spiller hjemme mod Rosenborg i en træningskamp - så er spørgsmålet bare, om corona tillader, at der må komme tilskuere.

Til dagligt laver Elisabeth Almhjell lokalradio i Radio Trøndelag og arbejder i en biograf, og så elsker hun også norsk ishockey og cykelsport.

Hotel-sex med Tinder-date: Nu misser de OL

Vilde FCK-planer: Singlefest og all inclusive i Parken

Jagter fans: Fodboldklub laver stadion-dating

Barcelona og Real Madrid. Se de spanske storhold i Copa del Rey lige her (+).

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind