Jon Dahl giver dansk profil anførerbindet

Anders Christiansen skal være kaptajn i den svenske klub, efter at angriberen Markus Rosenborg er stoppet

- Det er ikke en selvfølge at fodboldspillere skal støtte klubben, lød det fra AC, da han og kollegerne i april gik ned i løn for at hjælpe Malmö FF. Nu belønnes danskeren med et anførerbind. Video: Dplay
Følg Fodbold

Fodboldspilleren Anders Christiansen skal fremover bære anførerbindet i den svenske fodboldklub Malmö FF.

Den 29-årige midtbaneprofil er blevet tildelt hvervet af cheftræner Jon Dahl Tomasson. Han overtager bindet efter holdets mangeårige angrebsstjerne Markus Rosenberg, der har indstillet karrieren.

Danskeren siger til klubbens hjemmeside, at han er stolt over, at valget er faldet på ham.

- Det er en ledende klub i Skandinavien, og jeg føler en stor stolthed, siger Anders Christiansen.

- Jeg så det ikke for mig, da jeg skrev under med Malmö FF. Men det er klart, at der de seneste måneder har været meget snak om, hvem der skulle være kaptajn, da Mackan (Rosenberg, red.) stoppede, så tanken har nok slået mig.

Trods få måneder som træner i klubben har Jon Dahl Tomasson registreret, at Anders Christiansen er et samlingspunkt i truppen.

- I den her svære coronaperiode har mange spillere steppet op, og i særdeleshed Anders. Han er et samlingspunkt for både de ældre og yngre spillere.

- Han er respekteret i truppen og elsket af fansene, siger klubbens danske cheftræner.

Malmö FF indleder sæsonen i Allsvenskan 15. juni hjemme mod Mjällby, efter at coronapandemien har udsat ligastarten.

Mere fra Ekstra Bladet+

Det ligner selvskade for regeringen og Danmark

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind