Jon Dahl ligeglad med tysk spion: - Kunne lige så godt være blevet hjemme

Wolfsburg har en mand på plads for at spionere på Malmö FF før klubbens Europa League-møde. Jon Dahl Tomasson mener, at spionen lige så godt kunne have sparet rejsen til Spanien

Selvom de seneste trænere i Malmö FF er blevet fyret, var det ikke noget, der bekymrede Jon Dahl Tomasson, da han sagde ja til jobbet. Video: Jonas Olufson.

I krig, kærlighed og fodbold gælder alle kneb.

Det mener de i hvert fald i Wolfsburg, der har sendt en spion til Marbella for at kortlægge klubbens kommende Europa League-modstander Malmö FF.

Gemt bag mørke solbriller overværede han tirsdagens træning og havde travlt med at lave optegnelser på sin iPad.

Til Malmös FF’s kommunikationsafdeling sagde han, at han var journalist, men avisen Kvällspostens research afslørede noget andet.

Der er tale om Wolfsburgs scout og videoanalytiker Martin Raschick, som forsøgte at aflure nogle af Jon Dahl Tomassons hemmeligheder.

- Sådan er det i fodbold. Man gør det, man kan, for at opnå fordele, sagde Jon Dahl Tomasson ifølge Kvällsposten.

Jon Dahl Tomasson var assistenttræner på landsholdet, indtil muligheden i Malmö FF dukkede op. Foto: Lars Poulsen
Jon Dahl Tomasson var assistenttræner på landsholdet, indtil muligheden i Malmö FF dukkede op. Foto: Lars Poulsen

Den nyudnævnte Malmö FF-træner var ikke imponeret over, at Wolfsburg-scouten havde haft en noget lemfældig omgang med sandheden og præsenteret sig som journalist.

- Han løj altså? Det er ikke godt. Man skal aldrig lyve, sagde Jon Dahl Tomasson, der dog ikke var synderligt bekymret over Wolfsburgs tilstedeværelse ved svenskernes træning:

- Det var ikke meget at se. Han kunne lige så godt være blevet hjemme og have drukket kaffe.

Malmö FF, der toppede FCK’s gruppe, møder senere i februar den tyske klub i Europa Leagues 1/16-finale.

Første opgør spilles i bilbyen torsdag 20. februar, mens der er returkamp i Skåne en uge senere.  

Køb adgang til at se AGF, Brøndby og FCKs kampe til Atlantic Cup her.

Se også: PL-stjerne må sende mindreårig kæreste hjem

Foto: MARKO DJURICA/RITZAU SACANPIX Fransk fodbold - 4. feb. 2020 - kl. 12:09 Neymar i natklub-brøler

Se også: Eksklusivt på Ekstra Bladet: Se AGF på finale-jagt

16 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere