Jon Dahl om nyindkøb: Alle hadede ham

Ola Toivonen er ny mand i Malmö FF, hvor han får Jon Dahl Tomasson som træner. Dengang de begge spillede i Holland, var førstnævnte en af dem, ingen gad spille mod

Foto: Fabian Bimmer/Ritzau Scanpix
Foto: Fabian Bimmer/Ritzau Scanpix

Jon Dahl Tomasson kan ikke klage over, at hans angreb ikke er blevet forstærket, siden klublegenden Markus Rosenberg gik på pension i vinter. FørstIsaac Kiese Thelin og senest Ola Toivonen er begge vendt tilbage til Malmö FF.

Toivonen spillede også i klubben fra 2007-08, inden han tilbragte 12 år i udlandet. Første stop var PSV Eindhoven, hvor hans vej krydsede hans nye cheftræners.

Tomasson spillede i den periode i Feyenoord, og han husker udmærket sin nyerhvervelse fra dengang.

- Han er en rigtig god signing. Han har erfaring med at spille på et højt niveau i Europa, og han har gjort det godt for Sveriges landshold, siger Jon Dahl Tomasson til Dplay.

- Jeg kan huske, da jeg spillede i Holland for flere år siden. Han var altid svær at spille mod. Jeg tror, at alle hadede ham. Det kan jeg godt lide. Man skal bruge sådan nogle spillere på holdet. Det er rigtig vigtigt. Jeg ser frem til at møde ham.

Foto: Marcus Ericsson/AP
Foto: Marcus Ericsson/AP
 

Foruden PSV nåede 33-årige Ola Toivonen at optræde for Stade Rennais, Sunderland, Toulouse og senest Melbourne Victory i Australien.

Han kan allerede få sit comeback for Malmö FF på mandag. Allsvenskan begynder således igen i den forestående weekend, og MFF lægger ud med at møde oprykkerne Mjällby på hjemmebane.

Se også: Hun troede han havde en elskerinde

Se også: Porno-racerkøreren raser: Fuck dem

Sport og Spil Ny fase venter: Her er de billige jokere

14 kommentarer
Vis kommentarer