Jon Dahl raser: - En skandale

Jon Dahl Tomasson er utilfreds med, at konkurrenterne i toppen kunne få udsat deres kamp torsdag på grund af landskampe, når hans eget Malmö blev tvunget i kamp - og tabte

Jon Dahl Tomasson er utilfreds med, at Malmö skulle spille torsdag, når rivalerne fik deres kamp flyttet. Foto: Anders Bjurö/TT/Ritzau Scanpix
Jon Dahl Tomasson er utilfreds med, at Malmö skulle spille torsdag, når rivalerne fik deres kamp flyttet. Foto: Anders Bjurö/TT/Ritzau Scanpix

Så ruller 2. division igen, og Ekstra Bladet sender samtlige 14 kampe i hver eneste runde. Køb adgang her (+) for kun 49 kroner om måneden.

Jon Dahl Tomasson har kæmpe succes som Malmö FF-træner, men efter 13 kampe i træk uden nederlag tabte man torsdag 2-3 ude mod Örebro.

Den danske træner raser over, at kampen skulle spilles nærmest oven i midtugens landskampe, mens nummer to Häcken fik udsat deres kamp mod nummer fire Djurgården fik deres kamp udsat, ligesom også nummer seks Sirius fik udsat kampen mod AIK.

- Det er en skandale, så enkelt er det. Nu ved jeg godt, at de rent juridisk har ret i det, men når man aftaler noget før sæsonen, så er det en skandale, at de ikke holder deres aftale, siger Tomasson ifølge Aftonbladet.

- Vi holder de aftaler, vi har lavet i starten af sæsonen, men det gør de andre ikke. Laver man en aftale, så holder man det. Det er jo ikke fordelagtigt, at vi har fire spillere med landsholdet, og AC kommer tilbage, som han gør, siger Tomasson.

Tomasson debuterede i februar som Malmö-træner i Europa League mod Wolfsburg. Foto: FABIAN BIMMER/Ritzau Scanpix
Tomasson debuterede i februar som Malmö-træner i Europa League mod Wolfsburg. Foto: FABIAN BIMMER/Ritzau Scanpix

Reagerer på tv-ballade

Malmö havde tirsdag Arnor Traustason med det islandske landshold, Isaac Kiese Thelin med det svenske landshold, Felix Beijimo med det svenske U21-landshold og Anders Christiansen med det danske landshold.

Sidstnævnte var tilsyneladende presset så hårdt, at han blev skadet efter 21 minutter af Malmös kamp mod Örebro, der blev spillet blot 48 timer efter England-kampen i Parken, hvor midtbanespilleren dog kun sad på bænken.

Modstandernes træner Axel Kjäll kan dog ikke følge Jon Dahl Tomassons vrede.

- Vi havde to, der var med Finlands landshold. Hvis Malmö havde bedt om at få flyttet kampen, så havde vi været behjælpelig. Men vi er ikke blevet spurgt, siger han til Fotbollskanalen.

Vinder Häcken deres udsatte kamp, så er de kun tre point efter Malmö med 11 kampe igen.

Ung Rooney forklarer forbudt FCK-skifte

Ændrer 110 år gammel tradition: - Fanger der slipper ud af fængslet

 

Truslen mod Kevins F1-fremtid