Kæmpe oprejsning til Bendtner: Rosenborg er mestre

Efter 1-0-sejren over Start, står det klart, at Rosenborg vinder det norske mesterskab for fjerde år i træk

Rosenborg-spillerne fejrer mesterskabet. Foto: Ritzau Scanpix
Rosenborg-spillerne fejrer mesterskabet. Foto: Ritzau Scanpix

Den norske storklub Rosenborg med danskerne Mike Jensen og Nicklas Bendtner kan for 26. gang i historien lade sig fejre som mester i Norge. Samtidig var det klubbens fjerde mesterskab på stribe.

- Jeg har ikke været i tvivl om, at det bliver guld. Nu skal vi fejre lidt, og så har vi også en pokalfinale. Efter det kan vi fejre for alvor, siger Bendtner til NRK.

Mesterskabet blev en kendsgerning, da holdet søndag aften vandt 1-0 i næstsidste spillerunde ude mod Start.

Samtidig tabte den nærmeste konkurrent, Brann, 1-3 ude mod Kristiansund, hvilket betød, at Brann faldt tilbage til tredjepladsen med sine 55 point.

Nicklas Bendtner omfavnes af træner Rini Coolen efter sejren. Foto: Ritzau Scanpix
Nicklas Bendtner omfavnes af træner Rini Coolen efter sejren. Foto: Ritzau Scanpix

I stedet gik sølvet til Molde, der kom på 56 point med hjemmesejren på 2-0 over Haugesund. Rosenborg har 63 point på førstepladsen.

Med andre ord blev det aldrig det helt store drama i selve mesterskabskampen på næstsidste spilledag.

Rosenborg afgjorde sin kamp til egen fordel ved Samuel Adegbenros mål efter 28 minutter.

Både angriberen Nicklas Bendtner og midtbanespilleren Mike Jensen spillede hele kampen.

Ingen af dem indtog dog hovedroller på dagen. Bendtner, der blev topscorer i sidste sæson, har i denne sæson blot bidraget med fem mål, mens Mike Jensen har scoret seks gange.

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix
 

Bendtner-kritik efter voldssag: 'Har skabt irritation'

Helt ude i kulden siden VM: Vraget profil tilbage på landsholdet

Superligaen Indefra: Storklub bejler til AaB-træner

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt