Kaos truer: Legende i opsigtsvækkende personalesag

Kjetil Rekdal er foreløbig suspenderet i Start, mens ledelsen undersøger flere episoder

Kjetil Rekdal har stået i spidsen for Start siden sommerpausen. Foto: Ritzau Scanpix
Kjetil Rekdal har stået i spidsen for Start siden sommerpausen. Foto: Ritzau Scanpix

Optakten til weekendens forårspremiere i norsk fodbold for IK Start har været alt andet end idyllisk.

Klubben, der rykkede ned i efteråret, og derfor tager fat på en lidet flatterende sæson i OBOS-ligaen - Norges næstbedste - har sat sin cheftræner, Kjetil Rekdal, fra bestallingen.

Ifølge flere norske medier har klubben oprettet en personalesag mod den tidligere topspiller, men det fremgår ikke konkret, hvad det går ud på, og hvad Rekdal har gjort, siden stemningen pludselig er blevet dårlig i Kristiansand-klubben.

Ifølge formand Monica B. Grimstad har ledelsen i klubben ikke været i tvivl om, at en personalesag har været det eneste rigtige at gøre.

- Afgørelsen om at oprette en personalesag blev taget efter et møde med Kjetil Rekdal torsdag formiddag. Baggrunden er flere enkeltstående hændelser, forklarer hun en anelse kryptisk til Dagbladet.

Kjetil Rekdals advokat, Erik Flågan, afviser at kende de nærmere omstændigheder og årsager.

Samtidig med oprettelsen af sagen blev det besluttet, at Rekdals ansvar for førsteholdet bliver overdraget til de assisterende trænere, Joey Hardarson og Andreas Jensen, så længe sagen pågår.

Og så kan den tidligere VM-helt ellers se på fra sidelinjen imens.

'Timingen er meget speciel'
Rekdal selv hævder, at meldingen fra ledelsen kom som lyn fra en klar himmel.

- Jeg er ked af klubbens håndtering to dage før sæsonstart. Det har sat spillere, fans og alle, som holder af Start, i en uholdbar og svært beklagelig situation, siger han.

Teddy Moen, der er chef i toptrænernes fagforening, Trenerforeningen, kalder timingen 'meget speciel'.

- Først og fremmest er det sjældent, at vi ser en cheftræner blive suspenderet. Han er ikke blevet enig med sin klub om en egentlig fratrædelse, og han er heller ikke blevet opsagt.

- For det andet er timingen meget speciel. Der er to dage til sæsonstart, og mange vil nok sige, at det er et meget uheldigt tidspunkt.

Start åbner kampen for oprykningen til Eliteserien mod Aalesund lørdag.

Rekdal selv stillede torsdag op til et live-arrangement i Kristiansand med avisen Verdens Gang - trods det turbulente døgn, han netop havde været igennem. Her forsøgte han at sætte ord på situationen.

Vanskeligt at tale om
- Jeg har aldrig oplevet noget lignende før i mit liv, men det er ikke meget, jeg kan gøre ved det, mens jeg sidder her. Jeg blev ikke advaret på nogen måde. Jeg måtte bare køre hjem efter mødet, men det er meget vanskeligt at tale om, forklarede han på scenen foran de tilhørende.

Kjetil Rekdal var i 1990'erne en del af det norske landshold, der under Egil 'Drillo' Olsens ledelse kvalificerede sig til to VM-slutrunder i træk i 1994 og 1998. Rekdal kan tilmed bryste sig af at være den eneste nordmand nogensinde, der har scoret i to VM-slutrunder.

Blandt andet straffesparket mod Brasilien, der sensationelt sikrede Norge sejren over de forsvarende verdensmestre - og som sendte dem i 1/8-finalen.

Siden gik han trænervejen og har stået i spidsen for Vålerenga, belgiske Lierse, tyske Kaiserslautern og Aalesunds. Han blev norsk mester med Vålerenga i 2005 og har tre gange vundet den norske pokalturnering.

Se også: Har imponeret Ståle: Nu belønner FCK stortalent

Se også: Klar til at vinke farvel til millioner: Stjerne vil til Barcelona

Ole Gunnar Solskjær blev ansat kort inden jul, da José Mourinho blev fyret. Siden er det næsten kun gået én vej for United. Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix Premier League - 28. mar. 2019 - kl. 11:45 - Jeg troede ikke, det ville ske

Go, Angels, GO! Black, white, gold! Cheerleading handler også om at kreere statements, der er lette at forstå – og råbe med på. De er jo cheerleaders, for fa’en! Foto: Tim Kildeborg Jensen Sport og Spil - Det var lidt pinligt, da vi fik et råd om at købe glidecreme til håret

Andreas Skov Olsen spiller sandsynligvis sin sidste sæson i Superligaen i denne omgang. Så det er med at få ham på holdet, inden han sendes til udlandet. Foto: Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Super-managers bedste råd: Tippet de fleste overser

Jess Thorup leverede sammen med FC Midtjylland en formidabel slutspurt sidste sæson og sikrede sig DM-guldet for næsten af Brøndby. Her bliver der festet i omklædningen. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Vælter sig i succes: Thorup tager Belgien med storm

7 kommentarer
Vis kommentarer