Han var ikke frisk nok til et VM-mandat, men Nicklas Bendtner skal nok få spilletid i denne sommer alligevel.
Allerede mandag aften kan den danske angriber meget vel komme på græs, når Rosenborg møder Tromsø i Eliteserien i norsk fodbold.
Det er den bombe, de norske mestre mandag formiddag har smidt.
Således erklærer klubbens fysioterapeut, Christian Thorbjørnsen, til Adresseavisen, at spilleren er fit for fight.
- Det, at han er med til træning, fortæller en del, og det, at han er med i truppen, siger en del, kommer det indirekte fra Thorbjørnsen.
- Er han klar til at spille 90 minutter?
- Han er klar til kamp, men resten må Kåre (Ingebrigtsen, Rosenborgs cheftræner, red.) tage stilling til, siger han.
Bendtner blev sidste søndag - dagen efter kampen mod Sverige i Stockholm - vraget sammen med tre andre landsholdsspillere som følge af en skade, han pådrog sig mod Brann i slutningen af maj.
Efter nogle dage i Danmark vendte han tilbage til Norge i weekenden, hvor han trænede med.
En på Taco-skallen: Vi er VM-klar!
Hareide slår tilbage: Rasende Bjelland nægtede at snakke