Lasse Vibe om transfer-snak: Hold mig udenfor

Engelsk klub forhandler med IFK om den danske angriber, der helst vil holdes udenfor

Lasse Vibe i aktion for Danmark i EM-kvalifikationen mod Portugal i efteråret. (Foto: Lars Poulsen)
Lasse Vibe i aktion for Danmark i EM-kvalifikationen mod Portugal i efteråret. (Foto: Lars Poulsen)

LAGOS (Ekstra Bladet): Med 23 ligascoringer i den forgangne sæson er det ikke underligt, at Lasse Vibes navn jævnligt finder vej til aviser og nyhedsportaler, der beskæftiger sig med transferrygter.

Specielt i denne sidste fase af vinterens transfervindue bliver danskeren hyppigt sat i forbindelse med europæiske bejlere, og senest er det kommet frem, at Reading og IFK Göteborg i øjeblikket er i forhandlinger om angriberen.

Vibe selv håber også på, at den reklame, han har gjort for sig selv, i sidste ende bliver belønnet med et skifte til en større liga.

- Jeg fylder 28 år om en måned, og jeg har haft en god sæson, så på det personlige plan vil timingen være rigtig god i forhold til at tage et nyt skridt og måske udvikle mig endnu mere, siger Vibe.

Se også: Officielt: FCM køber Superliga-topscorer

- Men man kan også se det fra et andet perspektiv. Der er tale om det lille transfervindue, og der er ikke ret mange, som tager nogen ind i denne periode, og selv hvis man så skulle komme et sted hen, har man ikke nogen tid til at forberede sig i.

Vender enhver situation
- I stort set alle ligaer spiller holdene allerede i næste weekend, så man bliver smidt lidt ind i det. Så der er både fordele og ulemper.

Svaret giver et meget godt billede af Vibe som person.

Se også: Skadet efter to minutter: FCKs nyindkøb udgået

Han tænker, før han taler.

For ham er det afgørende at være i balance med sig selv, og det afspejler sig også i hans ageren i forhold til fremtiden og det transfervindue, der smækker i ved midnat.

- Jeg kan få et skævt indtryk af tingenes tilstand, hvis jeg er for meget inde over processen, og det har jeg også sagt til dem (IFK Göteborg, red.).

- Hvis ikke jeg behøver at tage stilling til noget konkret, vil jeg helst holdes udenfor. Får jeg at vide, at der er 50 klubber, som har spurgt efter mig, og transfervinduet så lukker, vil jeg stå der og spørge mig selv: ' Hvor var alle de, som var interesserede? Der kom jo ingen'.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere