Målmand i modvind: Nægtede at deltage i homo-kampagne

En kristen fodboldspiller er kommet i modvind, fordi hun nægtede at bakke op om en kampagne til fordel for homoseksuelle i sport

En skiller sig ud. 26-årige Hilde Gunn Olsen. Foto: Fotballmedia
En skiller sig ud. 26-årige Hilde Gunn Olsen. Foto: Fotballmedia

I weekenden deltog samtlige spillere i de bedste norske fodboldrækker i en kampagne for mangfoldighed og homoseksuelles ret til at dyrke elitesport.

Undtagen én.

Den kvindelige Lyn-målmand Hilde Gunn Olsen nægtede således at holde en plakat oppe med teksten:

'Fodbold er for alle, uanset hvem du er forelsket i.'

Og det var ikke tilfældigt, at den 26-årige målmand undlod at deltage i kampagnen. Hun er nemlig kristen udover det sædvanlige, fortæller hun.

- Det var bevidst, ja, absolut. Jeg er konservativ kristen og kan ikke gå ind for den kampagne, siger hun ifølge norske Adresseavisen.

Hun fortæller til avisen, at hun endnu ikke har fået reaktioner på sin kontroversielle beslutning - og hun frygter heller ikke folks reaktion på avisens artikel.

– Jeg frygter ingenting, og jeg står for det, jeg står for. Det er min ret. Så har andre ret til at reagere på det, som de vil, siger Hilde Gunn Olsen.

Hun afviser samtidig, at hun har noget imod homoseksuelle, men hun nægter at støtte organisationen Fri, der arbejder for homoseksuelles rettigheder.

– Jeg tror, at Gud elsker homoseksuelle lige så meget, som han elsker mig, og jeg har ingenting imod at spille på hold med homoseksuelle. Men det er vigtigt for mig ikke på nogen måde at bidrage til at øge legitimiteten for Fri, siger hun.

Det er ingen hemmelighed, at der er langt flere erklærede homoseksuelle spiller i kvindefodbold end i herrefodbold, hvor fænomenet nærmest er ikke-eksisterende.

– Det er egentlig umuligt at være professionel fodboldspiller som kvinde uden at være i stand til at have en god relation til homoseksuelle. Der er mange af dem hos os, og det plager mig overhovedet ikke. Jeg ønsker dem hjertelig velkommen, siger hun.

Også herrerne markerede støtten til homoseksuelle i weekenden. Heriblandt danske Nicklas Bendtner, der meget symbolsk viste det røde kort til homofobi i forbindelse med Rosenborgs kamp mod Sandefjord.

VM 2018 - 4. jul. 2018 - kl. 10:18 Stjernen gør tykt grin med sig selv - Umuligt at vise børn VM-jubel

Se også: Her er prisen: Superligaens bronzevindere sælger måltyv

Anden sport - 4. jul. 2018 - kl. 11:03 Vanvittige scener: 13 spillere udvist i voldsorgie

31 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere