Malmö-profil om Kuhn-fyring: Det var uventet

Den svenske midtbanespiller Oscar Lewicki fra Malmö FF kalder fyringen af Allan Kuhn for uventet

Allan Kuhn, da han var cheftræner i Malmø. Foto: Ole Steen
Allan Kuhn, da han var cheftræner i Malmø. Foto: Ole Steen

Forsvarsspiller Pa Konate var ude med riven efter den danske træner Allan Kuhn, der ellers havde sikret Malmö FF det svenske mesterskab, inden danskeren blev fyret. Og nu taler også den svenske landsholdsspiller Oscar Lewicki ud om afskeden med den danske træner.

Lewicki, 24 år, er dog ikke lige så åbenmundet som sin holdkammerat, og i stedet kalder midtbanespilleren det for en uventet fyring.

- Hvad kan jeg sige? Det er ikke meget at tænke over som spiller, for det er den måde, det fungerer på i fodboldens verden. Det er det samme, når en spiller ikke bliver forlænget. Det er en hård verden, og nogle gange er du nødt til at være klar over det. Det er bare at rette sig ind efter det, selv om det kan være svært nogle gange, siger Oscar Lewicki til Fotbollskanalen.se og forklarer:

- Det var lidt uventet. Det var en træner, der vandt guld og gjorde det, man kunne forlange. Det er, som Malmö har sagt: Der er store krav i Malmö, hvis vi skal nå næste niveau og komme i et europæisk gruppespil. Så Malmö følte, at der var brug for noget andet. Der er ikke så meget mere at sige om det for mig som spiller, for det er situationen. Så handler det om at levere for den næste træner, siger han.

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
 

Allan Kuhn var i weekenden for første gang ude og tale, og han gjorde det klart, at han nu var træt af at se, høre og læse alle kommentarerne om tiden i Malmö.

- Enhver spiller, der ville kritisere beslutninger, kunne bare komme til mig, da jeg var træner. Sådan er min stil. Jeg er uenig i den kritik, der bliver rejst nu, sagde Allan Kuhn til Ekstra Bladet.

Danskeren fik kun et lille år i spidsen for Malmö FF.

Se også: Kuhn bryder tavsheden: Drop mudderkastningen

Se også: Sviner dansk mestertræner: Vi følte os utilpas

Morten Wieghorst blev fyret i AGF for et år siden efter uoverensstemmelser med især sportdirektør Jens Andersson. Foto: Claus Bonnerup AaB - 2. jan. 2017 - kl. 17:31 Skrottet igen: Wieghorst overtrumfede Kuhn

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere