Matti Lund Nielsen skriver under med norsk klub

Den tidligere OB-spiller Matti Lund Nielsen har skrevet under på en kontrakt med norske Sarpsborg 08

Den tidligere Serie A-spiller Matti Lund Nielsen har skrevet under på en kontrakt med norske Sarpsborg 08 (Foto: AP)
Den tidligere Serie A-spiller Matti Lund Nielsen har skrevet under på en kontrakt med norske Sarpsborg 08 (Foto: AP)

Matti Lund Nielsen har fundet sig en ny klub, efter hans kontrakt hos OB udløb ved nytår.

Den danske midtbanespiller har ikke overraskende skrevet under med den norske klub Sarpsborg 08, som han har trænet med de sidste par uger.

Se også: Brøndby ude af AC-kapløb: Her er hans nye klub

Derfor udtalte sportschefen tidligere onsdag, at der kun manglede få detaljer, før skiftet var en realitet. Og det er det nu. Til stor tilfredshed for Matti Lund Nielsen.

- Jeg er meget glad for, at vi blev enige om en kontrakt. Jeg har trænet med holdet i to uger og føler, det er en god klub, fine mennesker og kompetente trænere. Jeg glæder mig til at spille for klubben, siger han til Sarpsborg Arbeiderblad, og fortæller om det positive indtryk, han har fået af truppen.

- Jeg synes, det er et godt niveau. Det virker også til at være et lærerigt miljø, hvor alle arbejder hårdt hver dag for at forbedre sig. Jeg mener, det er en klub på vej frem. Det bliver rigtig spændende.

Se også: Så meget skal Malmö betale for dansk Serie A-spiller

27-årige Matti Lund Nielsen spillede i OB frem til 2010, hvorefter turen gik til FC Nordsjælland. Siden har han spillet for de italienske klubber Pescara, Hellas Verona og AC Perugia, inden han sidste år vendte tilbage til OB.

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere