Gennem sine seneste to år i den norske fodboldklub Rosenborg BK har Nicklas Bendtner fået særbehandling, og derfor er holdkammeraterne godt trætte af danskeren.
Det konkluderer det norske medie Adresseavisen efter at have snakket med en række unavngivne kilder, som de betegner som 'centrale i klubben'.
Bendtner afviser selv store dele af kritikken:
'Nogle ting er gengivet korrekt, men det er desværre vanskeligt for mig at genkende flere af de anonymt plantede rygter i sagen. Det gør mig trist, for jeg mener, de er misvisende,' skriver han i en mail til avisen. Du kan læse det fulde svar længere nede i artiklen.
Ingen andre fra Rosenborg har haft lyst til at kommentere på sagen. Hverken sportsdirektør Stig Inge Bjørnebye eller holdets nuværende træner Eirik Horneland.
Torsdag aften meddelte klubben dog, at man ikke længere ønsker danskeren i truppen.
Den historie kan du læse her: Bendtner er færdig
Men kilderne som Adresseavisen understreger, at Horneland har opbakning fra klubbens bagland til at holde den tidligere Arsenal-stjerne, der blot har spillet 186 minutter i indeværende sæson, væk fra kampbanen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
'Dead man walking'
Det norske medie konkluderer, at Bendtner er 'dead man walking' i Trondheim-klubben og bliver sendt videre i løbet af sommeren. Klubben er angiveligt i gang med at få kontrakten revet over, trods Bendtner har kontrakt frem til 31. december 2019.
Bendtners historie i Norge startede tilbage i 2017, hvor han blev den dyreste aftale, der endnu er blevet hentet.
Her fik Stig Inge Bjørnebye og agent Ivan Marko Benes forhandlet den treårige kontrakt på plads. Indholdet af den guldrandede kontrakt er endnu uvist. Men Adresseavisen mener at vide, at danskeren tjener i omegnen af 11 millioner kroner om året.
Langt mere end nogen andre i Rosenborg.
Rosenborg-boss: - Bendtner ryger nok til sommer
I en periode fik den danske angriber lov til at spille i Nike-støvler, til trods for at Adidas betaler for at sponsere hele truppen.
Derudover får Bendtner lov til at rejse ind og ud af landet på tidspunkter, hvor ingen andre i klubben har tilladelse. Mens medspillerne har været på træningsbanen, har Bendtner blandt andet delt billeder fra en ferie i Berlin. Og når han endelig er til træning, har resten af truppen indtrykket af, at han ikke yder nok.
Det kom eksempelvis til udtryk til en træning den 24. marts, hvor Bendtners hold tabte flere spil i træk.
Bendtners frustrerede medspillere mente ikke, at hans løb var tilstrækkelige, hvorfor holdkammeraterne forlod træningsbanen i protest.
Men det er ikke blot Bendtner, der er i krise, det er Rosenborg i den grad også.
Holdet er efter en katastrofal sæsonstart placeret på en 12. plads i Eliteserien med ni point i ligeså mange kampe.
Næste udfordring er på søndag, når de skal møde ligaens nummer fem, Brann.
Hareide undrer sig over danskerne: I er svære at begejstre
Raser over fodlænke til stjernen: Bendtner slipper for billigt