Michelsen fyret i Hammarby efter magtkamp

Den tidligere SønderjyskE-træner Jakob Michelsen er blevet fyret i Hammarby

Jakob Michelsen fik godt et år på posten som træner for Hammarby. Foto: All Over Press
Jakob Michelsen fik godt et år på posten som træner for Hammarby. Foto: All Over Press

Jakob Michelsen er fortid som træner i den svenske klub Hammarby.

Det bekræfter kilder omkring klubben over for Ekstra Bladet.

Ifølge den svenske avis Expressen blev Michelsen fyret under et møde onsdag aften, men den officielle melding kommer først torsdag.

Som Ekstra Bladet beskrev inden nytår var der stor uenighed mellem Michelsen og sportschef Jesper Jansson om den fremtidige linje i klubben. Hvilke spillere, der skal satses på og hvilke spillere, der skal hentes til klubben.

Desuden har den tidligere så succesfulde SønderjyskE-træner ikke leveret de resultater, han som repræsentant for en moderne spillestil var hentet ind for at levere. En niendeplads i denne sæson fik ikke klub-bosserne til at falde på halen. Derfor fik han silkesnoren, selv om han har to år tilbage af sin kontrakt.

Örebro-træner Alexander Axén er nævnt som favorit til at overtage trænerposten i hovedstadsklubben, når den nye Allsvenskan-sæson bliver skudt i gang til april.

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Se også: Strides om alt: Dansker presset af magtkamp

Se også: OB river midtbanespillers kontrakt i stykker

Se også: 'Godt stiv' Roma-stjerne undskylder vild nytårsfest

13 kommentarer
Vis kommentarer