Den tidligere Brøndby-spiller Mike Jensen skifter efter syv år i norske Rosenborg til Apoel på Cypern.
Det meddeler Rosenborg på klubbens hjemmeside.
Midtbanespilleren har været stamspiller i den norske klub gennem hele sit ophold i Trondheim, hvor han de seneste år også har været holdets anfører.
- Der er mange overvejelser bag denne beslutning, men jeg tror, dette var det rigtige tidspunkt for både mig og Rosenborg at skilles.
- Uanset hvad er det kedeligt ikke at være med til at forløse klubbens potentiale, som cheftræneren og resten af holdet sandsynligvis vil forløse i denne sæson. Jeg ønsker både trænere og spiller held og lykke med den kommende sæson.
- Jeg er stolt af min tid i Rosenborg. Trondheim har været min hjemby i syv år. Det er trist at forlade klubben, siger Mike Jensen til klubbens hjemmeside.
Fredag kunne adresseavisen.no fortælle, at den danske anfører ikke var med i træningen som følge af den forestående kontraktunderskrivelse.
Dermed er der ikke danske spillere i Rosenborg længere.
Mike Jensen nåede 291 kampe for klubben, for hvem han også scorede 51 mål.
Brøndby-fans laver ballade i Odense
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.