Mike Jensen redder Rosenborg

Rosenborg fik et enkelt point, da Mike Jensens scoring gav 1-1 i udekampen i Eliteserien mod Lillestrøm

Mesterholdet Rosenborg begynder langsomt at skrabe point sammen i den bedste norske række.

Lørdag var holdet på besøg hos Lillestrøm, og her blev det 1-1 efter en scoring af Mike Jensen.

Danskeren sørgede for udligningen efter en god time, efter at hjemmeholdet var komme foran 1-0 i første halvleg.

Se også: Rosenborg-boss: - Bendtner ryger nok til sommer

I den seneste runde sikrede Rosenborg sæsonens første sejr, da Sarpsborg 08 blev besejret 1-0, og her var det også den danske Rosenborg-anfører, der scorede målet.

De tre point kom efter en miserabel indledning på sæsonen i Eliteserien, hvor Rosenborg lå sidst i rækken.

Nicklas Bendtner var helt ude af truppen lørdag, efter at han sad på bænken i hele opgøret mod Sarpsborg.

Efter den kamp var Bendtner ude med riven i den norske avis VG, hvor han udtalte, at han ikke havde fået nogen forklaring på, hvorfor han ikke spiller.

Bendtner var senest med fra start, da Rosenborg tabte 0-3 til Molde runden forinden.

Det ene point mod Lillestrøm betyder, at Rosenborg ligger tredjesidst i rækken med seks point.

Under Rosenborg ligger Strømsgodset og Tromsø med henholdsvis fem og fire point. Begge hold er noteret for en kamp færre.

Molde topper rækken med 17 point for syv kampe.

Se også: Sidste udvej: - Bendtner må fritstilles

Se også: Hun får sin 12. hjernerystelse - nægter at stoppe

0 kommentarer
Vis kommentarer
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere